En god græsningsplan forbinder dyrenes foderbehov med græssets vækst, markernes bæreevne og resten af bedriftens drift. Planen giver overblik over sæsonen – men skal samtidig være fleksibel nok til at ændres, når vejret, plantevæksten eller dyrene udvikler sig anderledes end forventet.

Græsningsplanlægning handler derfor ikke først og fremmest om at beslutte, hvor mange dage dyrene kan blive i en bestemt fold. I intensiv rotationsgræsning og Holistisk Planlagt Afgræsning er det ofte mere hensigtsmæssigt at vende spørgsmålet om:

Hvor stort et areal skal dyrene have adgang til i dag?

Dyrenes behov og den aktuelle mængde tilgængeligt foder bestemmer arealtildelingen. Når dagens græsning er afsluttet, flyttes dyrene videre, mens det afgræssede areal får ro til restitution.

Dansk rådgivning om intensiv fold- og stribeafgræsning anbefaler netop adgang til nyt græs hver dag, mens holistisk afgræsning kan arbejde med endnu kortere ophold på få timer. Det er ikke en universel regel, at dyr aldrig må opholde sig mere end ét døgn på en mark, men korte græsningsperioder giver større kontrol med både foderoptag og risikoen for genafgræsning.

Fra rotationsplan til daglig arealtildeling

I stedet for: “Folden er 2 ha – hvor mange dage kan dyrene blive?” spørger vi: “Hvor mange hektar har dyrene brug for det næste døgn?”

En større permanent fold kan derefter opdeles med flytbart hegn i mindre daglige tildelinger. Dyrenes behov bestemmer arealet – ikke omvendt.

1. Planlæg restitution – ikke bare rotation

En klassisk rotationsplan fortæller, hvor dyrene skal flyttes hen. En god græsningsplan fortæller også, hvornår det afgræssede areal kan tåle at blive græsset igen.

Planternes vækst varierer gennem sæsonen. Under kraftig vækst kan en græsmark genetablere bladarealet relativt hurtigt. Under tørke, køligt vejr eller sidst på sæsonen kan den samme proces tage væsentligt længere tid.

Antallet af dage siden sidste græsning er derfor nyttigt at kende, men bør ikke være den eneste beslutningsregel.

I Holistic Planned Grazing planlægges restitutionen før selve græsningsforløbet. Savory Institute fremhæver netop plantens restitution som en central forskel mellem planlagt græsning og en fast kalenderrotation.

Tre tider at holde styr på

Ved intensiv græsning kan græsningstiden være ét døgn eller kortere. Det reducerer risikoen for, at dyrene når at vende tilbage til planter, som allerede er blevet bidt og er begyndt at sætte nye skud.

2. Begynd med hele sæsonen

Inden den enkelte daglige tildeling beregnes, bør bedriftens biologiske og driftsmæssige år lægges ind i kalenderen.

Markér eksempelvis:

• udbinding og forventet afslutning på græsningssæsonen
• kælvning, læmning, bedækning og fravænning
• ændringer i antal og størrelse af dyr
• slæt og andre markoperationer
• arealer reserveret til stockpiling
• vintergræsning
• naturhensyn og perioder, hvor bestemte arealer ikke kan græsses
• forventede perioder med høj og lav græsvækst
• ferie, arbejdstoppe og andre praktiske begrænsninger.

Holistisk Planlagt Afgræsning bygger tilsvarende på, at græsningen ses sammen med andre forhold, som påvirker bedriften, og at planen løbende overvåges og genplanlægges.

Skeln mellem mark, grundfold og daglig tildeling

Det er ikke nødvendigt at etablere en permanent fold til hver dag i rotationen. Det er mere fleksibelt at arbejde i flere niveauer:

Mark
Den permanente mark- eller driftsenhed.

Grundfold
En permanent eller semipermanent inddeling med adgang til eksempelvis vand og drivvej.

Daglig celle eller stribe
Det areal dyrene får adgang til i den aktuelle tildeling.

En grundfold på eksempelvis 4 ha kan derfor opdeles i fire, seks eller otte tildelinger afhængigt af græsmængden og dyrenes aktuelle behov. Flytbart elhegn gør det muligt at ændre størrelsen fra dag til dag uden at ændre den permanente markstruktur.

4. Beregn dyrenes foderbehov

Næste lag i græsningsplanen er dyrene.

Det er fristende at bruge ét fast tal for kg tørstof pr. dyr. I praksis afhænger foderbehovet blandt andet af:

art · levendevægt · alder · laktation · drægtighed · tilvækst · huld · foderets kvalitet og eventuel supplerende fodring.

På danske bedrifter bør relevante NorFor- og DMS-normer bruges som reference, hvor de findes. De danske fodernormer for ammekøer tager blandt andet højde for levendevægt, mælkeydelse, laktation, drægtighed og tilvækst.

For hver dyregruppe bør planen som minimum kende:

• antal dyr
• levendevægt eller vægtklasse
• produktionsstadium
• forventet foderbehov
• supplerende fodring
• perioden hvor gruppen græsser.

For ammekøer med kalve bør ko og kalv ideelt behandles som to komponenter. Kalvens eget græsoptag vokser gennem sæsonen, selv om antallet af ko-kalv-par er det samme.

Hvorfor tage udgangspunkt i én dags tildeling?

Daglig adgang til nyt græs gør det lettere at styre både græsoptag og afgræsningsintensitet.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug beskriver både foldafgræsning med ny fold dagligt og stribeafgræsning med flytning af fortråd hver dag. Formålet er blandt andet at sikre frisk græs og et mere stabilt optag.

Ved holistisk afgræsning kan græsningsperioden være endnu kortere, eksempelvis nogle få timer i små celler. Det betyder ikke, at alle bedrifter skal flytte dyr flere gange om dagen. Arbejdsforbrug, markstruktur, vandforsyning og produktionsmål skal hænge sammen.

Én dag er derfor et godt standardudgangspunkt i værktøjet – men ikke en tvang.

Brugeren bør kunne vælge eksempelvis:

• ½ dag
• 1 dag
• 2 dage
• brugerdefineret periode.

Mål det tilgængelige græs

For at beregne arealet skal landmanden vide, hvor meget foder der reelt står til rådighed.

Her skal der skelnes mellem: samlet stående biomasse og tilgængelig biomasse over den rest, man ønsker at efterlade.

Hvis total biomasse måles:

Stående biomasse
– ønsket rest
= potentiel tilgængelig biomasse

Hvis målemetoden allerede opgiver græsmængden over en bestemt resthøjde, skal restbiomassen ikke trækkes fra igen.

Brug målinger til at følge udviklingen

En plademåler kan bruges til systematisk at følge græshøjden og omsætte den til et estimat for biomasse. Dansk rådgivning anbefaler omkring 30 målepunkter pr. fold i zigzag, fordi græshøjden kan variere betydeligt inden for marken. Sammenhængen mellem højde og biomasse afhænger blandt andet af græsblanding, sæson og vækstforhold.

Gentagne målinger giver samtidig mulighed for at lave en græskile, hvor markerne rangeres efter græsudbud. Det gør det lettere at se:

• hvilke marker der er næste i rækken
• hvor meget foder der står foran dyrene
• om græsvæksten løber fra besætningen
• om arealer bør tages ud til slæt
• om et foderunderskud er ved at udvikle sig.

Dansk rådgivning viser eksempelvis en græskile til et system med 21 folde og ny fold hver dag.

Flere flytninger på samme dag

Nogle bedrifter ønsker at flytte dyrene to eller flere gange om dagen.

Hvis dagsbehovet eksempelvis er 0,60 ha, kan man som første tilnærmelse tildele:

0,30 ha morgen + 0,30 ha senere på dagen.

Det giver endnu kortere eksponeringstid og kan give større kontrol over græsningen.

Men arealet bør stadig korrigeres efter:

• vegetationens sammensætning
• dyrenes adfærd
• restbiomassen
• jordens tilstand
• foderkvaliteten
• det faktiske optag.

6. Håndtér flere dyrearter og flere græsningsgrupper

Græsningsplanen bliver særlig værdifuld på bedrifter, hvor flere dyrearter eller grupper bruger de samme arealer. Kvæg, får og geder græsser ikke vegetationen på samme måde. Det kan udnyttes gennem både samtidig samgræsning og sekventiel græsning.

Samtidig samgræsning

To eller flere arter går i samme fold samtidig. Planlægningen skal her tage højde for gruppernes samlede foderbehov, samtidig med at grupperne fortsat bør kunne registreres hver for sig.

Den daglige celle dimensioneres altså efter den samlede efterspørgsel. Det gør det muligt at følge både det samlede græsningstryk og de enkelte dyregruppers udvikling.

Leader–follower

En gruppe med høje krav til foderkvalitet kan græsse først, mens en mindre krævende gruppe følger efter.

Eksempelvis: malkekøer → kvier

eller: kvæg → får 

Fordelen er, at forskellige dyregrupper kan udnytte forskellige dele af vegetationen. Den efterfølgende græsning bør dog ikke trækkes så langt ud, at den første genvækst bliver afgræsset igen.

7. Planlæg også det, der ikke skal græsses

En stærk græsningsplan indeholder bevidste pauser.

Et areal kan eksempelvis være:

under restitution · reserveret til slæt · lukket på grund af naturhensyn · for vådt · under etablering · reserveret som stockpile · holdt tilbage som foderreserve.

Især reservearealer er vigtige. Hvis hele bedriftens forventede græsproduktion på forhånd er disponeret, er der kun få handlemuligheder, når væksten falder.

Hav en buffer

Spørg allerede under planlægningen:

Hvad gør vi, hvis græsvæksten bliver 20–30 % lavere end forventet?

Mulighederne kan være:

• ekstra reserveareal
• reduceret slæt
• tidligere anvendelse af efterafgrøder eller andre foderafgrøder
• supplerende fodring
• ændret prioritering mellem dyregrupper
• reduktion eller tidligere salg af dyr.

8. Sammenlign planen med det, der faktisk sker

En af de største værdier ved systematisk græsningsplanlægning opstår, når landmanden sammenholder det planlagte med det faktiske forløb. Det behøver ikke være omfattende registrering. For hver græsning kan man eksempelvis sammenholde:

Det er ikke et problem, at planen ikke rammer præcist. Forskellen mellem forventning og virkelighed er ny information. Notér derfor også kort, hvorfor planen blev ændret:

Lavere græsmasse end forventet. Dyrene blev hurtigere færdige. Marken var for våd. Den næste celle var længere fremme end forventet. Får fulgte efter kvæget. Resten blev lavere end ønsket.

Kalibrér planen mod bedriften

Hvis det samme mønster gentager sig, er det ikke længere bare en afvigelse. Det er information.

Hvis den beregnede tildeling eksemp

• højere optag end antaget
• større dyrevægt
• lavere faktisk biomasse
• større selektion eller vragning
• anderledes foderværdi
• en græsmåler, der bør kalibreres.

Efter nogle sæsoner bliver bedriftens egne data derfor en stadig vigtigere del af beslutningsgrundlaget.

Brug græsningsplanen som adaptiv management

Det er hverken muligt eller ønskeligt at forudsige hele sæsonen præcist. Holistic Planned Grazing bygger derfor på grundig planlægning kombineret med løbende overvågning og genplanlægning. Den samme tankegang er relevant langt ud over Holistic Planned Grazing. Den praktiske arbejdsgang bliver:

BEREGN → TILDEL → GRÆS → OBSERVÉR → KORRIGÉR → REGISTRÉR

og derefter: beregn den næste tildeling igen.

Den ugentlige græsningsrunde

Den daglige flytning bør suppleres af et længere perspektiv. Mindst én gang om ugen kan man gennemgå marker og græsningsplan og spørge:

1. Hvor meget foder står der foran dyrene de næste uger?
2. Er de afgræssede arealer ved at restituere som forventet?
3. Er dyrenes huld, tilvækst eller ydelse tilfredsstillende?
4. Vokser foderreserven eller bliver den mindre?
5. Skal marker tages ind eller ud af rotationen?
6. Skal den daglige arealtildeling ændres?

Dansk rådgivning anbefaler tilsvarende, at græsudbuddet følges mindst ugentligt og gerne oftere, især når vækstforholdene ændrer sig.

For marken

• seneste græsningsdato
• tilgængelig biomasse
• ønsket og faktisk rest
• dage siden sidste væsentlige afgræsning
• jordens tilstand
• vurdering af restitution.

For dyrene

• dyregruppe
• antal dyr
• levendevægt eller vægtklasse
• produktionsstadium
• forventet foderbehov
• supplerende fodring.

For den enkelte tildeling

• beregnet areal
• faktisk tildelt areal
• starttidspunkt
• sluttidspunkt
• antal timer på arealet
• eventuel efterfølgende dyregruppe
• årsag til afvigelser.

Brug standardværdier til at begynde – egne data til at styre

En ny græsningsplan må nødvendigvis begynde med nogle antagelser. Brug danske fodernormer og danske rådgivningsdata som udgangspunkt, hvor de findes. Efterhånden bør de generelle standardværdier suppleres eller erstattes af bedriftens egne observationer.

Det kan eksempelvis være:

Første sæson: Forventet biomasse baseret på standard eller øjemål.

Senere: Biomasse vurderet med bedriftens egen plademåler og lokale erfaring.

Eller:

Første sæson: Forventet foderoptag ud fra norm og levendevægt.

Senere: Normen kombineret med faktisk tildeling, dyrenes udvikling og erfaring fra tidligere sæsoner.

På den måde bliver græsningsplanen gradvist kalibreret til bedriften.

Angiv hvor tallene kommer fra

Når et tal bruges i planen, bør det helst være tydeligt, hvor det kommer fra.

Det kan eksempelvis markeres som:

Norm – dansk faglig referenceværdi
Målt – registreret på bedriften
Beregnet – afledt af andre input
Vurderet – fagligt skøn.

Det gør det lettere at se, hvor stor sikkerhed der er omkring de forskellige dele af planen – og hvor en ekstra måling kan have størst værdi.

Download græsningsplanen

Brug skabelonen til at samle marker, dyregrupper, græsmålinger og sæsonplan i ét værktøj.

Græsningsplanlæggeren tager udgangspunkt i den samme arbejdsgang som beskrevet på siden:

1. Beregn dyrenes behov
2. Registrér den tilgængelige græsmasse
3. Beregn arealet frem til næste flytning
4. Tildel arealet
5. Registrér hvad der faktisk skete
6. Korrigér næste tildeling

Værktøjet skal kunne håndtere:

• flere marker og grundfolde
• flytbare daglige celler
• én eller flere flytninger pr. dag
• flere dyregrupper
• samtidig samgræsning
• leader–follower
• restitution fra sidste væsentlige afgræsning
• slæt og eksklusionsperioder
• stockpile og reserve
• planlagt og faktisk arealtildeling
• græsmålinger gennem sæsonen
• bedriftens egne erfaringstal.

[Download græsningsplan – Excel] Kommer snart

[Download enkel græsningsplan – print/A3] Kommer snart