Knoldfladbælg

Lathyrus tuberosus

Introduktion:

Knoldfladbælg, også kaldet Knoldvikke, er en flerårig, klatrende urt i ærteblomstfamilien med rosa blomster og underjordiske spiselige knolde. Den er hjemmehørende i Europa, herunder Danmark, og vokser i naturen på tørre enge, skrænter og vejkanter. Planten kombinerer smuk blomstring, kvælstoffiksering, bunddække og spiselige knolde, hvilket gør den interessant i regenerative og flerårige dyrkningssystemer.

Anvendelser:

  • Fødevarer: Spiselige knolde med nøddeagtig, sødlig smag – bruges rå, kogt eller tørret
  • Spiselige dele: Underjordiske knolde – op til 2–3 cm i diameter
  • Foder: Overjordisk biomasse kan potentielt bruges som foder.
  • Medicin: Ingen kendt traditionel brug
  • Jordforbedring: Kvælstoffikserende og opbyggende for jordens struktur
  • Biodiversitet: Blomster tiltrækker bier og sommerfugle
  • Lagring: Knoldene kan opbevares mørkt og køligt over vinteren

Fordele i dyrkningssystemet:

  • Næringsstofdynamik: Fikserer atmosfærisk kvælstof via rodknolde
  • Skygge og læ: Lavtvoksende – god til bundlag og kan gro delvist i skygge
  • Erosion: Rodnet og tæt plantedække beskytter mod erosion
  • Kvælstoffiksering: Ja – symbiose med rhizobier
  • Kulstofbinding: Moderat – flerårigt rodsystem bidrager til underjordisk C-lagring
  • Mykorrhiza: Samarbejder med arbuskulære mykorrhizasvampe
  • Samdyrkning: God i samspil med frugtbuske og lavtvoksende træer – egnet til skovhaver og flerårige striber

Udseende:

  • Højde: 30–100 cm (klatrende eller kravlende)
  • Bredde: 30–60 cm (eller mere med rodskud)
  • Form: Flerårig, urteagtig slyngplante
  • Blade og stængler: Parvise småblade med slyngtråde – let behåret stængel
  • Rodnet: Dyb, knoldformende rod med flerårigt liv; danner jordnød-lignende knolde
  • Blomstring: Juni–august. Smukke pink til purpurrøde blomster i ærteblomstform
  • Frugt: Små bælge med giftige frø – frø må ikke spises!

Sorter:

Knoldvikke findes primært som vildart og ikke som navngivne sorter. Der findes dog udvalgte populationer med større knolde fra Centraleuropa og Rusland.

Dyrkning:

  • Jordtype: Trives i veldrænet, let til middel jord. Foretrækker kalkholdig, ikke for sur jord.
  • Lys og skygge: Fuld sol til halvskygge. Blomstrer bedst i sol
  • Etablering: Direkte såning i efterår eller forår (kræver kulde for spiring). Kan formeres via knolde eller deling
  • Planteafstand: 20–30 cm i rækker, 30–50 cm mellem rækker
  • Levetid: Flerårig (ofte 4–8 år med årlig høst)
  • Bestøvning: Insektbestøvet
  • Pleje: Let kultivering omkring planterne; tilføj mulch for at støtte fugtighed og dække
  • Vandbehov: Lavt til moderat – tåler tørre perioder
  • Hårdførhed: Hårdfør i hele Danmark (H7)
  • Bedste placering: Solrig skråning, perennialbed, lavt skovhave-lag
  • Habitat: Naturligt i lysåbne overdrev, skrænter og vejkanter

Udbytte og høst:

  • Tid til første høst: 1–2 år efter såning
  • Forventet årligt udbytte: 0,5–1 kg knolde/m² ved god dyrkning
  • Høsttidspunkt og metode: Sen efterår – grav forsigtigt knolde op med greb
  • Udbyttestabilitet: Stabil over år – dog sårbar for skygge og ukrudt
  • Markedsmuligheder: Nicheprodukt til restauranter og specialgrønt, fermentering og tørrede knolde

Skadevoldere:

  • Sygdomme: Generelt sygdomsresistent
  • Skadedyr: Snegle, mus og volde kan spise knolde
  • Strategi: Mulch og tæt plantedække, evt. småhegn eller net ved musetryk

Synergi:

Gode samdyrkningsplanter: 

  • Bunddække og ledsagere:
    • Thymus serpyllum (vild timian)
    • Fragaria vesca (skovjordbær)
    • Allium schoenoprasum (purløg)
    • Ajuga reptans (læbeløs)
  • Buske og træer:
    • Ribes nigrum (solbær)
    • Corylus avellana (hassel)
    • Malus domestica (æbletræer – lav kroneform)
    • Prunus spinosa (svalehegn og kantbevoksning