Landbruget er grundlæggende et system til at høste solenergi. Planterne omdanner sollys til fødevarer, foder og biomasse. Men det moderne landbrug tilfører samtidig store mængder energi gennem brændstof, kunstgødning, maskiner, foder, tørring, transport og andre input. Det rejser et grundlæggende spørgsmål: Kan et moderne landbrug igen levere mere brugbar energi til samfundet, end det kræver udefra?
Thomas Lygum Sidelmann
Redaktør
31.07.2026
Landbruget begyndte som samfundets energikilde
Før kul, olie og naturgas blev fundamentet under det moderne samfund, kom næsten al den energi, mennesker kunne disponere over, direkte eller indirekte fra solen.
Landbruget stod centralt i dette energisystem. Planterne opfangede sollys gennem fotosyntesen og omdannede energien til korn, grøntsager, græs, træ og anden biomasse. Noget blev spist af mennesker, noget af husdyr, og noget blev anvendt som foder til trækkraft, brændsel og byggemateriale.
Landbruget måtte derfor nødvendigvis levere et energioverskud til resten af samfundet. Uden et overskud fra jordbruget kunne byer, håndværk, handel og andre aktiviteter uden for fødevareproduktionen ikke opretholdes.
Jordbrugeren var dermed i helt konkret forstand en energihøster.
Det er en tanke, der genfindes i begrebet lysbønder. Sofie Isager Ahl og Sille Skovgaard bruger i bogen Lysbønder – Samtaler om genopbygningen af jorden i Danmark betegnelsen om jordbrugere, der arbejder med levende planter, fotosyntese og genopbygning af jorden som grundlag for produktionen. [1]
Begrebet rammer noget fundamentalt:
Jordbrugeren producerer ikke energien. Jordbrugeren designer og forvalter et biologisk system, der kan høste den.
Industrialiseringen ændrede energiregnskabet
Industrialiseringen af landbruget har skabt en historisk stigning i arbejdsproduktiviteten.
Traktorer erstattede mennesker og trækkedyr. Kunstgødning gjorde store mængder plantetilgængeligt kvælstof tilgængeligt uden først at skulle bygges op gennem lokale biologiske kredsløb. Mekanisering, plantebeskyttelse, kunstvanding, tørring, køling, forarbejdning og transport gjorde det muligt for meget få mennesker at producere store mængder fødevarer.
Men samtidig blev en del af det arbejde, der tidligere blev udført af lokale biologiske processer og interne kredsløb, erstattet af ekstern energi.
Et omfattende historisk studie fra 2023 samler 82 energibalancer fra landbrugssystemer i Europa og Nordamerika mellem 1830 og 2012. Forskerne finder en generel udvikling mod langt lavere energiudbytte på de eksterne energiinput og beskriver industrialiseringen som en “energy trap” – en energifælde. Produktionen voksede, men afhængigheden af fossilbaserede eksterne input voksede endnu hurtigere. [2]
Det betyder ikke, at det industrielle landbrug er ineffektivt i enhver forstand. Tværtimod kan det være ekstremt effektivt målt i arbejdstimer pr. ton korn eller produkt pr. medarbejder.
Men arbejdsproduktivitet og energieffektivitet er ikke det samme.
EROI – hvor meget energi får vi tilbage?
EROI betyder Energy Return on Investment og beskriver forholdet mellem den brugbare energi, et system leverer, og den energi, der investeres i at få den frem.
Hvis et system kræver 1 energienhed og leverer 5 energienheder i slutprodukter, er EROI 5.
Hvis det kræver 4 energienheder at levere 1 energienhed i slutprodukt, er EROI 0,25.
Ved første øjekast virker regnestykket simpelt.
Men resultatet afhænger afgørende af, hvor systemgrænsen sættes.
Skal man kun medregne diesel og elektricitet på bedriften? Skal energien til produktion af kunstgødning og pesticider med? Skal maskiner, bygninger og importeret foder regnes med? Og hvordan håndterer man foder, halm og husdyrgødning, der cirkulerer internt på bedriften?
Derfor findes der ikke ét meningsfuldt EROI-tal for “landbrug” uden en præcis definition af, hvad der er talt med. [2][3]
Tre forskellige EROI-mål
Det historiske forskningsarbejde skelner blandt andet mellem tre energimål. [2][3]
External Final EROI sammenligner den energi, der forlader agroøkosystemet som slutprodukter, med energi, der tilføres udefra, eksempelvis brændstof, handelsgødning, elektricitet, maskiner og importeret foder.
Internal Final EROI måler, hvor effektivt systemets egne recirkulerede biomasseflow – eksempelvis foder, halm, udsæd og strøelse – omsættes til slutprodukter.
Final EROI medregner både eksterne input og interne biomasseflow.
Denne skelnen er vigtig. Det historiske landbrug brugte meget lidt ekstern energi, men recirkulerede til gengæld store mængder biomasse internt. [2][3]
Hvor højt var energiudbyttet historisk?
Når man alene ser på afkastet af ekstern energi, er forskellen mellem det førindustrielle og industrielle landbrug meget stor.
I syv sammenlignelige regionale cases fra Europa og Nordamerika lå External Final EROI i mange landbrugssystemer i 1800-tallet omkring 7–12. Det betyder, at slutproduktionen indeholdt syv til tolv gange mere energi end den energi, systemet fik tilført udefra. I Vallès i Catalonien lå værdien omkring 22. [3]
Efter industrialiseringen steg de eksterne energitilførsler kraftigt. Omkring år 2000 lå External Final EROI i de samme caseområder mellem cirka 0,2 og 3,2. I nogle områder var den under 1, hvilket betyder, at der blev tilført mere ekstern energi, end der forlod agroøkosystemet i slutprodukter. [3]
Det er imidlertid vigtigt ikke at romantisere det historiske landbrug.
De høje External EROI-tal skyldtes blandt andet, at meget af energien kom fra solen og blev recirkuleret som biomasse, husdyrfoder, trækkraft og organisk materiale inden for selve agroøkosystemet. Når disse interne energistrømme medregnes, bliver forskellen mellem historiske og moderne systemer mindre dramatisk. Det store 2023-studie finder netop et markant fald i afkastet på eksterne input, men langt mindre systematiske ændringer i de bredere EROI-mål. [2]
Det gamle landbrug havde altså ikke fundet gratis energi.
Dets særlige egenskab var, at en større del af energien kom fra løbende solenergi og interne biologiske kredsløb frem for fra industrielle input uden for systemet.
Hvad ved vi om Danmark?
Der findes en vigtig dansk analyse, selv om den ikke er ny.
Mads Ville Markussen og Hanne Østergård fra DTU beregnede energibalancen i det danske fødevareproduktionssystem. Analysen omfattede landbruget samt fossil energi til blandt andet forarbejdning og transport. [4]
De beregnede et samlet årligt forbrug på omkring 221 PJ fossil energi, mens fødevarerne repræsenterede omkring en fjerdedel så meget brugbar fødevareenergi. Food-EROI blev beregnet til 0,25, eller 0,28 hvis den producerede bioenergi blev krediteret. [4]
Det betyder i denne analyse, at der blev brugt omtrent:
4 joule fossil energi for hver joule fødevareenergi, der blev produceret.
Det er et markant resultat. Men tallet skal bruges korrekt. Det er ikke EROI for en gennemsnitlig dansk mark eller en enkelt landbrugsbedrift. Det er et Food-EROI for det samlede analyserede danske fødevaresystem, og analysen blev offentliggjort i 2013. [4]
Vi bør derfor ikke præsentere 0,25 som et aktuelt dansk EROI-tal i 2026.
Til gengæld viser analysen tydeligt, hvor dybt fossil energi var indlejret i det danske fødevaresystem.
Det danske energiregnskab handlede også om næringsstoffer
DTU-analysen fandt ikke kun en stor fossil energiafhængighed.
Handelsgødning og importeret foder stod i analysen for omkring 84 % af kvælstoffet og omkring 90 % af både fosfor og kalium, som blev tilført det danske fødevaresystem.
Energi- og næringsstofproblemet hænger derfor sammen.
Et system, der baserer sin produktion på store eksterne strømme af både energi og næringsstoffer, kan være meget produktivt, men samtidig have en lav grad af intern cirkularitet.
Det er ikke kun Danmark
En global analyse offentliggjort i 2024 undersøgte energibalancen i verdens fødevaresystem frem til 2019.
Globalt steg EROEI fra omkring 0,68 i 1995 til omkring 0,91 i 2019, hvilket betyder, at systemet stadig samlet brugte lidt mere energi, end fødevarerne leverede. I højindkomstregioner var fødevaresystemerne fortsat nettoforbrugere af energi. [5]
Analysen viser også, at omkring 40 % af fødevaresystemets energiforbrug globalt lå i forarbejdningen, mens gødning stod for omkring 17 %. Animalske produkter stod for cirka 60 % af energiforbruget, men leverede under 20 % af fødevarekalorierne. [5]
Det viser, at energiproblemet ikke kun ligger på marken. Det ligger i hele fødevaresystemets opbygning.
Energiregnskabet afhænger af systemgrænsen
Et markregnskab kan nøjes med brændstof, gødning og maskinarbejde frem til høst.
Et bedriftsregnskab kan derudover medregne husdyr, foder, bygninger og interne kredsløb.
Et fødevareregnskab kan også omfatte tørring, forarbejdning, køling, emballage og transport.
Alle tre kan være relevante.
Men de besvarer forskellige spørgsmål.
Derfor skal systemgrænsen altid stå tydeligt, når EROI-tal sammenlignes. [2][4][5]
En stor del af energiforbruget er usynligt på bedriften
Diesel er ofte det første, man tænker på, når landbrugets energiforbrug diskuteres.
Men en stor del ligger allerede indlejret i de input, der købes ind.
En større gennemgang af energiforbruget i europæisk markbrug anslog, at omkring 55 % af energiforbruget kom fra indirekte energikilder, mens diesel anvendt direkte på bedriften stod for omkring 31 %. [6]
Det betyder, at en energianalyse ikke kan stoppe ved dieseltanken. Produktion af kunstgødning, plantebeskyttelsesmidler, maskiner og andre input kræver også energi. [6]
Her bliver biologiske processer interessante. Når en bælgplante i symbiose med bakterier binder atmosfærisk kvælstof, kan den erstatte en del af den industrielle kvælstofproduktion. Når jordbearbejdningen reduceres, kan færre overkørsler og mindre maskinarbejde reducere det direkte energibehov. Når flerårige planter producerer gennem flere år uden årlig etablering, ændres energiregnskabet igen. Det betyder ikke automatisk, at alle disse metoder forbedrer EROI i enhver situation.
Men de peger på det centrale spørgsmål:
Hvilke funktioner køber vi i dag gennem industriel energi, som helt eller delvist kan udføres af biologien?
Moderne lavinputsystemer viser, at energiforbruget kan reduceres
Et tysk studie offentliggjort i 2024 sammenlignede planteproduktionen på 30 økologiske og 30 konventionelle bedrifter.
Det gennemsnitlige årlige energiinput var omkring 7,2 GJ/ha i de økologiske systemer mod 14,0 GJ/ha i de konventionelle. De konventionelle bedrifter havde samtidig et højere energioutput pr. hektar, men fordi forskellen i input var større end forskellen i output, havde de økologiske systemer en højere energieffektivitet i størstedelen af de sammenlignede bedriftspar. [7]
Det viser ikke, at økologisk drift automatisk giver et godt energiregnskab.
Men det viser noget vigtigt:
Det er muligt at reducere de industrielle energiinput betydeligt uden at reducere produktionen proportionalt.
Der ligger derfor et reelt forbedringsrum mellem det nuværende højinputsystem og et energimæssigt mere effektivt landbrug.
Lysbonden – hvor meget af solenergien kan vi faktisk bruge?
Her bliver begrebet lysbonde særligt interessant.
Solen leverer hvert år en enorm energistrøm til landbrugsarealet. Et dyrkningssystem kan ikke bestemme, hvor meget solenergi der rammer jorden, men det kan påvirke, hvor stor en del der opfanges i fotosyntesen. En bar mark modtager stadig sollys, men næsten ingen af energien bindes biologisk. Et levende plantedække gør.
Efterafgrøder kan forlænge den periode, hvor jorden er fotosyntetisk aktiv. Flerårige planter kan begynde væksten tidligt og fortsætte sent. Træer og buske kan placere blade i andre højder end markafgrøden og dermed ændre, hvordan lyset fordeles i systemet.
Det betyder ikke, at maksimal fotosyntese automatisk giver maksimal fødevareproduktion.
Men det ændrer måden, man kan se jordbrug på. Jordbrugeren forvalter ikke alene jord og næringsstoffer. Jordbrugeren forvalter energistrømme. En del af energien bliver høstet som fødevarer. En anden del føres gennem rødder og rodudskillelser ind i jordens biologiske system. En del bliver til flerårig biomasse, foder eller organisk materiale.
Lysbondens opgave bliver derfor ikke blot at maksimere årets høst, men at organisere fotosyntesen, så energien både skaber produktion nu og understøtter systemets fremtidige produktionskapacitet. [1]
Entropi, syntropi og levende systemer
Her er begreberne entropi og syntropi relevante som forståelsesramme.
Entropi er et grundlæggende begreb i termodynamikken. Energi mister gradvist sin evne til at udføre nyttigt arbejde, når den omdannes og spredes som varme.
Det gælder også for landbrug.
Hver gang energi bevæger sig gennem et system – fra sollys til plante, fra plante til husdyr eller fra diesel til traktorkraft – opstår der tab af brugbar energi.
Levende organismer er imidlertid karakteristiske ved, at de kan bruge en kontinuerlig tilførsel af energi til at opbygge lokal orden og biologisk kompleksitet.
Planter bruger solenergi til at opbygge sukker, rødder, stammer, frø og komplekse økosystemer. Med afsæt i termodynamikkens kan de skabe lokal orden, fordi de er åbne systemer, der hele tiden modtager energi og afgiver varme og affaldsprodukter.
Det er i denne sammenhæng, syntropi kan give mening som økologisk designbegreb.
I syntropiske dyrkningssystemer forbindes begrebet især med succession, vertikal lagdeling, artsdiversitet, tæt vegetation, beskæring og aktiv styring af biomassen.
En videnskabelig gennemgang fra 2025 baseret på 67 studier finder lovende resultater for blandt andet biodiversitet, kulstoflagring, jordfrugtbarhed og vandkredsløb, men understreger samtidig, at dokumentationen stadig er begrænset, især i tempererede områder, og at produktionsresultaterne varierer. [8]
Syntropi bør derfor ikke forstås som “det modsatte af termodynamikkens entropi”. Begrebet er mere interessant som beskrivelse af et dyrkningsdesign, der bruger solenergien til løbende at opbygge biologisk struktur, biomasse og funktionel kompleksitet.
Det ligger tæt på den regenerative idé om biologisk produktionskapital.
Når energi bliver til biologisk produktionskapital
Der er en vigtig forskel mellem at bruge energi på et produkt og at bruge energi på at opbygge det system, der producerer produktet. En dieselmotor udfører et stykke arbejde, og energien ender hovedsageligt som varme. En plante bruger også energi, men noget af energien bliver omsat til biologisk struktur. Rødder kan forbedre jordstrukturen. Organisk materiale kan øge jordens vandholdende evne. Træer kan stå i årtier. Mikroorganismer kan indgå i næringsstofkredsløb.
Det betyder ikke, at energien “lagres” uden tab. Men en del af fotosyntesens resultat investeres i det, der kan kaldes biologisk produktionskapital: levende og ikke-levende strukturer, der gør fremtidig produktion mulig eller lettere.
Det er her det syntropiske perspektiv bliver relevant for energiregnskabet. Et regenerativt system forsøger ikke blot at producere årets høst med mindst mulig energi. Det forsøger samtidig at forbedre det biologiske system, der skal producere næste års høst.
Fra lineære til integrerede agroøkosystemer
Det historiske EROI-studie peger også på en anden udvikling.
De ældre landbrugssystemer var ofte tættere integreret mellem marker, husdyr, græsarealer og skov. Biomasse blev flyttet og genbrugt mellem systemets forskellige dele.
Industrialiseringen medførte mange steder en specialisering, hvor planteavl, husdyrproduktion og skovbrug blev fysisk og funktionelt adskilt.
Forskerne fremhæver netop øget afhængighed af eksterne fossilbaserede input, mere intensiv husdyrproduktion på basis af foderkorn, mindre skovbrug og opløsningen af tidligere integrerede agroøkosystemer som centrale årsager til energifælden. [2]
Det åbner for et vigtigt perspektiv på regenerativ dyrkning. Et bedre energiregnskab handler ikke nødvendigvis kun om mere energieffektive maskiner. Det kan også handle om at redesigne agroøkosystemet, så flere funktioner igen løses internt og biologisk.
Kan landbruget igen blive nettoproducent af energi?
Ja. Fysisk er der intet, der kræver, at et moderne landbrug skal bruge mere ekstern energi, end det leverer som nyttige produkter.
Landbruget bygger på en enorm vedvarende energikilde: solen.
Historien viser, at agroøkosystemer kan levere flere gange mere energi i slutprodukter, end de modtager i eksterne input. Moderne lavinputsystemer viser samtidig, at man kan reducere energiinput betydeligt uden et proportionalt fald i produktionen. [3][7]
Udfordringen er derfor ikke at bevise, at positiv EROI er fysisk muligt.
Udfordringen er at gøre det med moderne produktivitet og et acceptabelt arbejdskraftbehov.
Det kræver sandsynligvis flere samtidige ændringer.
Den første er at reducere det industrielle energibehov. Biologisk kvælstoffiksering, mindre jordbearbejdning, mere præcis anvendelse af input, længere levetid på maskiner, flerårige afgrøder og bedre recirkulering kan alle reducere den energi, der skal tilføres udefra.
Den anden er at høste mere af den solenergi, der allerede rammer bedriften. Længere fotosyntesesæson, levende plantedække og flerlagede systemer kan øge den biologiske energistrøm gennem dyrkningssystemet.
Den tredje er at integrere systemets dele bedre. Husdyr, biomasse, træer og næringsstoffer kan i nogle systemer udføre flere funktioner samtidig og reducere behovet for eksterne processer.
Og den fjerde er at udnytte reststrømme som energi, når det kan ske uden at tømme jorden for den biomasse, den behøver.
Det afgørende energimål
Et fremtidigt regenerativt landbrug kan vurderes på tre forskellige spørgsmål:
Hvor meget ekstern energi kræver produktionen?
Det fortæller noget om afhængigheden af energi uden for systemet.
Hvor effektivt recirkuleres energi og biomasse internt?
Det fortæller noget om agroøkosystemets cirkularitet og biologiske vedligeholdelse.
Hvor meget nyttig energi leverer systemet samlet til samfundet?
Det fortæller, om landbruget fungerer som nettoenergikilde eller som nettoenergiforbruger.
Ingen af målene kan stå alene.
Husdyrene skal have en funktion i energisystemet
Husdyr kan både forbedre og forringe energiregnskabet. Hvis menneskeegnet korn og protein først dyrkes og derefter fodres til dyr, tabes en stor del af energien under omdannelsen.
Det globale energiregnskab viser netop, at animalske produkter samlet bruger en meget stor del af fødevaresystemets energi i forhold til den mængde fødevareenergi, de leverer. [5]
Men et dyr, der æder græs, efterafgrøder eller biomasse, mennesker ikke selv kan spise, har en anden funktion. Her kan dyret omsætte ikke-spiselige biologiske ressourcer til mælk eller kød og samtidig udføre en del af høst- og næringsstofarbejdet direkte i marken.
Det afgørende spørgsmål er derfor ikke, om et energipositivt landbrug har dyr. Det er hvilken rolle dyrene spiller i systemet.
Energi fra reststrømme
Et landbrug kan også producere energi direkte.
Et dansk modelstudie af økologiske landbrugssystemer har eksempelvis undersøgt integration af biogas og fundet, at anaerob omsætning af gødning og biomasse både kan levere energi og samtidig bevare næringsstoffer til marken. [9]
Det betyder ikke, at landbrugsarealer bør omlægges til energiafgrøder for at forbedre EROI på papiret.
Fødevarer og jordens biologiske behov må komme først. Men husdyrgødning, visse efterafgrøder og andre reststrømme kan potentielt levere energi uden at konkurrere direkte med hovedproduktionen.
Det afgørende energimål
Et fremtidigt regenerativt landbrug kan vurderes på tre forskellige spørgsmål:
Hvor meget ekstern energi kræver produktionen?
Det fortæller noget om afhængigheden af energi uden for systemet.
Hvor effektivt recirkuleres energi og biomasse internt?
Det fortæller noget om agroøkosystemets cirkularitet og biologiske vedligeholdelse.
Hvor meget nyttig energi leverer systemet samlet til samfundet?
Det fortæller, om landbruget fungerer som nettoenergikilde eller som nettoenergiforbruger.
Ingen af målene kan stå alene.
Et moderne energipositivt landbrug behøver ikke ligne fortiden
Den største misforståelse ville være at tro, at et bedre energiregnskab kræver en tilbagevenden til heste, håndredskaber og lave udbytter.
Det gør det ikke.
Det moderne landbrug har opbygget enorme mængder viden om planteernæring, genetik, maskiner, præcisionsstyring, sygdomme og dyrkningssystemer.
Den interessante udfordring er at bruge denne viden til at reducere behovet for ekstern energi frem for blot at øge inputtene. Et fremtidigt energipositivt landbrug kan sagtens være mekaniseret. Maskiner kan blive lettere, mere præcise og elektrificerede. Robotter kan målrette behandlinger. Sensorer kan reducere overforbrug af input.
Samtidig kan biologisk kvælstoffiksering, jordliv, flerårighed, husdyr, træer og fotosyntese udføre funktioner, som ellers ville kræve industriel energi. Teknologi og biologi behøver derfor ikke være modsætninger.
Teknologien kan bruges til at gøre biologien mere produktiv.
Målet er ikke maksimal EROI for enhver pris
EROI kan heller ikke stå alene. Hvis målet kun var maksimal energiudnyttelse, kunne man ende med dyrkningssystemer, der producerer store mængder energirig biomasse, men få værdifulde fødevarer.
Landbrugets opgave er mere kompleks. Det skal producere nærende fødevarer, skabe et økonomisk grundlag for jordbrugeren, forvalte jord og vand og fungere i et større samfund.
EROI er derfor ikke et mål for alt. Det er et mål for en central fysisk egenskab ved systemet:
Hvor afhængig er produktionen af energi udefra?
VE kan ikke alene gøre dyrkningen energieffektiv
En landbrugsbedrift kan blive nettoleverandør af energi ved at opstille solceller eller vindmøller. Det kan være relevant både økonomisk og klimamæssigt.
Men det bør holdes adskilt fra dyrkningssystemets egen energibalance. Ellers kan et meget energikrævende dyrkningssystem på papiret blive “energipositivt”, blot fordi der står et stort energianlæg ved siden af marken.
Det er derfor nyttigt at skelne mellem:
Dyrkningssystemets energibalance – energi i fødevarer, foder, træ og biomasse sammenholdt med den energi, der kræves til dyrkningen.
Bedriftens samlede energibalance – dyrkningssystemet plus eventuel energiproduktion fra sol, vind, biogas eller andre energianlæg.
Begge tal kan være relevante, men de fortæller forskellige historier.
Energi er heller ikke det samme som klima
Et energipositivt system er ikke automatisk klimamæssigt regenerativt. Et græsbaseret kvægsystem kan eksempelvis have et forholdsvis beskedent industrielt energibehov og samtidig udlede betydelige mængder metan.
Omvendt kan en industriel proces drevet med lavemissionsenergi have et lavt klimaaftryk, selv om der bruges mere energi, end fødevaren indeholder. Energiregnskabet fortæller derfor noget vigtigt om systemets energiafhængighed og effektivitet, men den afgør ikke i sig selv klimaeffekten.
Den klimamæssige prøve er:
Lagres der over en relevant lang tidshorisont mere kulstof, end hele systemets livscyklus samlet udleder?
Energi- og kulstofregnskabet skal derfor ses sammen.
Den langsigtede ambition er et landbrug, der både er nettoproducent af brugbar energi og netto lager af kulstof.
Fra energiforbruger til lysbonde
Landbrugets industrialisering gav os noget meget værdifuldt. Den gjorde det muligt for meget få mennesker at producere fødevarer til resten af samfundet. Men udviklingen gjorde samtidig landbruget afhængigt af store eksterne energistrømme. Næste udvikling behøver ikke være en tilbagevenden til fortiden. Den kan bestå i at kombinere to forskellige styrker:
det moderne landbrugs arbejdsproduktivitet og viden
med
det solbaserede agroøkosystems evne til at leve af sine egne biologiske energistrømme.
Her får begrebet lysbonde sin egentlige betydning. Lysbonden er ikke en jordbruger, der vender ryggen til teknologi. Det er en jordbruger, der husker, at den største energistrøm på bedriften allerede kommer gratis fra solen – og som organiserer dyrkningssystemet, så mere af denne energi bliver omsat til fødevarer, biomasse, jordfrugtbarhed og biologisk produktionskapital.
Så kan landbruget igen blive nettoproducent af energi?
Ja.
Historien viser, at et positivt afkast på ekstern energi er muligt, og nutidige lavinputsystemer viser, at energibehovet kan reduceres betydeligt. [3][7] Det er ikke ensbetydende med, at alle regenerative dyrkningssystemer allerede har et positivt energiregnskab. Det skal dokumenteres.
Men der er ingen fysisk nødvendighed i, at moderne fødevareproduktion skal være nettoforbruger af ekstern energi. Den regenerative udfordring er derfor at udvikle et landbrug, hvor:
- mere af energien kommer ind som sollys,
- mere af arbejdet udføres af biologiske processer,
- mindre energi skal tilføres udefra,
- og den moderne arbejdsproduktivitet bevares.
Hvis det lykkes, kan landbruget igen blive det, det historisk var: en nettoproducent af energi til resten af samfundet.
Og hvis det samtidig over sin fulde livscyklus lagrer mere kulstof, end det udleder, begynder vi at nærme os et egentligt regenerativt fødevaresystem.
Kilder og videre læsning
[1] Isager Ahl, S. & Skovgaard, S. (2024). Lysbønder – Samtaler om genopbygningen af jorden i Danmark. Forlaget Virkelig.
[2] Tello, E. m.fl. (2023). Assessing the energy trap of industrial agriculture in North America and Europe: 82 balances from 1830 to 2012. Agronomy for Sustainable Development 43:75. Læs studiet
[3] Gingrich, S. m.fl. (2018). Agroecosystem energy transitions in the old and new worlds: trajectories and determinants at the regional scale. Regional Environmental Change 18:1089–1101. Læs studiet
[4] Markussen, M.V. & Østergård, H. (2013). Energy Analysis of the Danish Food Production System: Food-EROI and Fossil Fuel Dependency. Energies 6:4170–4186. Læs studiet
[5] Rasul, K. m.fl. (2024). Energy input and food output: The energy imbalance across regional agrifood systems. PNAS Nexus. Læs studiet
[6] Paris, B. m.fl. (2022). Energy use in open-field agriculture in the EU: A critical review recommending energy efficiency measures and renewable energy sources adoption. Renewable and Sustainable Energy Reviews 158. Læs studiet
[7] Chmelíková, L. m.fl. (2024). Energy-use efficiency of organic and conventional plant production systems in Germany. Scientific Reports. Læs studiet
[8] Jacobi, J. m.fl. (2025). Syntropic farming systems for reconciling productivity, ecosystem functions, and restoration. The Lancet Planetary Health. Læs studiet
[9] Pugesgaard, S. m.fl. (2013). Biogas in organic agriculture—effects on productivity, energy self-sufficiency and greenhouse gas emissions. Renewable Agriculture and Food Systems. Læs studiet
Læs mere om
Landbrugets særlige klimapotentiale
Kulstofkredsløbet
Følg kulstoffets kredsløb mellem atmosfæren, planter og jord. Forstå, hvordan fotosyntese og regenerativ dyrkning påvirker jordens kulstofbalance.
Gem, recirkuler og opbyg ressourcerne
Hold vand, næringsstoffer, kulstof, biomasse og energi længst muligt i systemet, og omsæt dem til fremtidig produktionskapacitet.
Hvad er regenerativt landbrug?
Et landbrug i balance med naturgrundlaget, der effektivt bygger mere op end det bruger.