Et produktionslag under trækronerne

Skovlandbrug er interessant, fordi flere produktioner kan finde sted på det samme areal. Træerne udnytter lyset over marken. Afgrøder eller græs udnytter rummet mellem træerne. Rødder arbejder i forskellige jordlag. Svampedyrkning kan tilføje endnu et lag.

Træstammer og andet træmateriale kan inokuleres med spiselige trænedbrydende svampe og placeres i fugtige og skyggefulde dele af systemet. Her behøver dyrkningen ikke konkurrere direkte med markafgrøderne om sollys.

Shiitake som klassisk eksempel

Shiitake er den mest kendte art til dyrkning på træstammer. Friske stammer fra egnede løvtræer podes med mycelium, hvorefter svampen langsomt koloniserer træet. Efter en etableringsperiode kan stammerne producere svampe gentagne gange gennem flere år.

Systemet er langsommere end intensiv indendørs produktion, men kræver til gengæld begrænset teknisk infrastruktur.

I tempererede skovlandbrug er denne dyrkningsform interessant, fordi skygge og højere luftfugtighed under træer kan skabe et naturligt mikroklima, som understøtter frugtsætningen.

Hvilket træ kan bruges?

Forskellige svampearter foretrækker forskellige træarter. Shiitake dyrkes ofte på tætte løvtræsorter. Østershatte kan dyrkes på en bredere vifte af løvtræ og kan også anvendes på stubbe og træstammer. Det er vigtigt at vælge træmateriale, der passer til den konkrete svampeart. Friskt træ er normalt lettere at kolonisere end gammelt træ, der allerede er besat af konkurrerende svampe.

Alt dødt træ skal ikke blive til svampe

Dødt ved har også stor økologisk betydning.

Det fungerer som levested for insekter, svampe, bakterier og andre organismer og spiller en rolle i skovens næringsstof- og kulstofkredsløb.

I et regenerativt skovlandbrug bør målet derfor ikke være at inokulere alle stammer med spisesvampe.

En del træmateriale bør kunne blive liggende som dødt ved.

Svampedyrkning skal integreres i økosystemet, ikke erstatte det.

Vand og mikroklima

Skygge er en fordel, fordi den reducerer udtørringen.

I et skovlandbrug kan stammer derfor placeres under træer, i skovbryn eller andre områder med et fugtigt mikroklima.

Nogle dyrkere bruger vanding eller iblødsætning til at stimulere frugtsætningen.

Det betyder, at svampedyrkning med fordel bør tænkes ind allerede ved planlægningen af træsystemet, især hvis der findes naturligt fugtige zoner eller adgang til vand.

En højværdiproduktion på små arealer

Udendørs svampedyrkning fylder meget lidt i forhold til de øvrige afgrøder.

Det gør den interessant som supplement snarere end hovedproduktion.

En mindre produktion kan samtidig have stor værdi for gårdbutikker, restauranter, abonnementsordninger og lokale markeder.

Økonomien afhænger dog stærkt af arbejdskraft.

Podning, flytning, høst og sortering kan være tidskrævende, og produktionen er vanskeligere at mekanisere end traditionelle markafgrøder.

Hvad sker der med kulstoffet?

Træstammen fungerer som både energikilde og kulstofkilde for svampen.

Under nedbrydningen frigiver svampen CO₂, mens en mindre del af kulstoffet midlertidigt indbygges i mycelium og frugtlegemer.

Det betyder, at dyrkning på træ ikke i sig selv lagrer ekstra kulstof.

Men hvis stammerne kommer fra et voksende skovlandbrugssystem, hvor den samlede træbiomasse fortsat øges, kan produktionen foregå samtidig med netto kulstofopbygning i systemet.

Det afgørende spørgsmål bliver derfor:

Vokser det samlede kulstoflager i træer, rødder og jord hurtigere, end kulstoffet frigives fra produktionen?

Svampedyrkningen skal vurderes som en del af hele skovlandbrugets kulstofbalance.

Efter svampene

Når en stamme efter flere års produktion er kraftigt nedbrudt, er dens værdi ikke nødvendigvis udtømt.

Det delvist nedbrudte træ kan blive liggende i systemet og fortsætte nedbrydningen, indgå i kompost eller bruges som organisk materiale i dyrkningsbede.

Svampen har allerede nedbrudt nogle af træets mest komplekse strukturer.

Det kan gøre materialet lettere tilgængeligt for andre organismer.

Et flerfunktionelt skovlandbrug

Dyrkning af spisesvampe på træstammer illustrerer et centralt princip i regenerativt landbrug:

Det samme areal kan levere flere funktioner og produkter på samme tid.

Træerne kan producere frugt, nødder, tømmer eller foder. De skaber læ og mikroklima og lagrer kulstof. Udtyndingstræ kan producere svampe. Det nedbrudte træ kan derefter blive en del af jordens organiske kredsløb.

Det er ikke nødvendigvis den mest effektive måde at producere flest kilogram svampe på.

Men det kan være en meget effektiv måde at øge den samlede biologiske produktion og værdiskabelse pr. hektar.

Svampeproduktion passer naturligt ind i skovlandbrugets tredimensionelle tankegang. Hvor marklandbruget ofte organiseres som én afgrøde på én flade, kan skovlandbruget kombinere flere biologiske lag. Træsvampe tilføjer et lag, som udnytter både skyggen og den træbiomasse, systemet selv producerer. Det gør dem til en oplagt specialafgrøde i diversificerede skovlandbrug og skovhaver.