Marken er et samlet system

Et regenerativt markbrug udvikler afgrødeproduktionen gennem samspillet mellem planter, jordliv, vand og landskab. Sædskifte, græsmarker, efterafgrøder, jordbearbejdning og levende markkanter tænkes sammen, så de enkelte dele understøtter hinanden.

For dig som jordbruger betyder det, at markplanen også bliver en plan for at udvikle bedriftens produktionsgrundlag. Afgrøderne skal levere en høst og samtidig bidrage til den jordstruktur, næringsstofforsyning og biologiske aktivitet, som kommende afgrøder skal vokse i.

Markbruget omfatter både marker med skiftende afgrøder og dyrkede græsmarker til afgræsning eller slæt. På en husdyrbedrift forbinder foderproduktionen markerne med dyrene. På en planteavlsbedrift kan kløvergræs indgå gennem grøngødning eller samarbejde med en husdyrbruger.

I regenerativt markbrug arbejder du med levende plantedække, varierede afgrøder, begrænset jordforstyrrelse og recirkulering af næringsstoffer. Græsmarker, husdyr, træer og levende markkanter indgår efter bedriftens muligheder og skaber sammenhæng mellem produktionen og landskabets økologiske funktioner. Det afgørende er, hvordan dyrkningsvalgene tilsammen udvikler jordens frugtbarhed og bedriftens langsigtede produktionsgrundlag.

Sædskiftet udvikler markens produktionsgrundlag

Et varieret sædskifte giver mulighed for at kombinere afgrøder med forskellige vækstperioder, rodsystemer og dyrkningsbehov. Vinter- og vårsåede afgrøder skaber forskellige muligheder for etablering og ukrudtsregulering, mens bælgplanter tilfører biologisk fikseret kvælstof til systemet.

Planlæg derfor afgrøderne som en følge, hvor den ene afgrøde forbereder betingelserne for den næste. Overvej både tidspunktet for høst, pladsen til efterafgrøder og muligheden for at indlægge en flerårig fase med kløvergræs.

Danske langvarige sædskifteforsøg viser, at kvælstoffikserende grøngødning og efterafgrøder kan forbedre efterfølgende afgrøders udbytte og kvælstofoptagelse. Eftervirkningen varierer med jordtype og dyrkningsforhold. Det gør hele afgrødefølgen til den relevante ramme, når du vurderer både udbytte og økonomi. [2]

Læs mere på siden om sædskifte.

Hold jorden dækket og rødderne i vækst

Levende planter opfanger solenergi og fører kulstof ind i dyrkningssystemet. Med efterafgrøder, udlæg og flerårige afgrøder kan du forlænge perioden med aktive rødder mellem hovedafgrøderne.

Efterafgrøder har forskellige opgaver. Nogle skal især optage restkvælstof, andre tilføre biologisk fikseret kvælstof, producere biomasse eller supplere hovedafgrødens rodsystem. Vælg arter og etableringstidspunkt efter den opgave, du vil løse, og den efterfølgende afgrøde. [2]

Afgrøderester supplerer det levende plantedække ved at beskytte jordoverfladen og tilføre organisk materiale. Planlæg derfor også anvendelsen af halm og anden biomasse: Hvor meget høstes, og hvad bliver tilbage til jordens organismer?

Læs mere på siderne om dækafgrøder, fotosyntese og jordbiologi.

Græsmarker har forskellige formål

En dyrket græsmark vælges og drives med henblik på foderproduktion. Et artsrigt overdrev eller en eng kan have naturværdier, som kræver en anden forvaltning. Tilpas græsning og slæt til arealets formål, og afklar naturhensyn og eventuel beskyttelse, før du planlægger ændringer. Produktionsgræsmarkens frøblanding og gødskning er derfor ikke en standardopskrift til naturarealer.

Græsmarkens økologi og foderproduktion

Græsmarken er et plantesamfund, hvor arterne både konkurrerer og supplerer hinanden. Blandingen og driften afgør, hvilke arter der får plads, og hvordan markens foderproduktion udvikler sig.

Græsser og bælgplanter supplerer hinanden

Græsser bidrager med foder og et tæt rodnet. Kløver og andre foderbælgplanter bidrager med protein og biologisk kvælstoffiksering. En blanding kan udnytte ressourcerne bedre end arterne dyrket hver for sig, fordi deres funktioner supplerer hinanden.

Et femårigt forsøg under kølige maritime forhold viste vedvarende udbyttefordele ved blandinger af græsser og kløver sammenlignet med monokulturer. Resultatet understøtter, at diversitet kan være en produktionsmæssig styrke, når arterne er tilpasset dyrkningsforholdene. [3]

Urter giver flere muligheder i blandingen

Foderurter som cikorie og lancetvejbred kan supplere græs og kløver. Artsvalget skal passe til jordbund, anvendelse og markens forventede levetid. En blanding til hyppig afgræsning skal kunne tåle en anden påvirkning end en blanding, der hovedsageligt høstes til slæt.

I et treårigt irsk forsøg havde både græs med hvidkløver og en flerartsblanding med blandt andet kløver, cikorie og vejbred omtrent samme årlige tørstofproduktion som rent rajgræs, selv om de fik halvt så meget handelsgødningskvælstof. Køerne på flerartsblandingen havde desuden den højeste individuelle mælkeydelse. Forsøget viser et konkret potentiale for at kombinere produktivitet med mindre indkøbt kvælstof. Arternes vedvarende tilstedeværelse skal følges over tid. [4]

Genvækst kræver blade og restitution

Efter afgræsning eller slæt skal planterne genopbygge bladarealet. Den tilbageværende grønne bladmasse og plantens reserver er vigtige for den første genvækst. Hvis nye blade gentagne gange bliver ædt, før planten har restitueret sig, svækkes dens mulighed for at producere næste portion foder. [5]

Tilpas derfor dyrenes ophold og markens hvile til den aktuelle vækst. Temperatur, vand, artssammensætning og sæson påvirker, hvor hurtigt marken er klar igen. I en flerartsmark skal vurderingen tage højde for flere vækstformer end rajgræssets alene.

Foderkvalitet og udbytte skal planlægges sammen

Når græsset modnes, ændres forholdet mellem blade, stængler og dødt materiale. Dermed ændres også det foder, dyrene tilbydes. Mere stående biomasse er ikke automatisk mere udnytteligt foder. Planlæg afgræsning og slæt efter både mængde, kvalitet og dyrenes behov. [5]

Brug perioder med overskud til at høste vinterfoder, og følg markernes genvækst gennem sæsonen. En foderanalyse kan hjælpe dig med at forbinde markens produktion med den konkrete fodring.

Læs mere på siderne om holistisk planlagt afgræsning og samgræsning.

Husdyrene forbinder markens kredsløb

Græssende dyr høster foder direkte på marken og tilbagefører en del af næringsstofferne gennem gødning og urin. I et integreret markbrug indgår de dermed både som producenter og som en del af næringsstofkredsløbet.

Planlæg græsningen sammen med resten af markdriften. Hvor giver afgræsning bedst mening? Hvilke marker skal levere vinterfoder? Kan en efterafgrøde bruges som en ekstra foderressource, samtidig med at jorddække og den følgende afgrøde tilgodeses?

Hegn, adgangsveje og vandforsyning er afgørende for, om planen fungerer i hverdagen. Placeringen påvirker både arbejdsforbrug og dyrenes bevægelser. På våde marker bør ophold og færdsel tilpasses jordens bæreevne. [5]

På bedrifter uden egne dyr kan græsning eller salg af grovfoder indgå i et samarbejde med en husdyrbruger. Aftalen bør omfatte adgang, tilsyn, betaling og håndtering af næringsstoffer.

Læs mere på siderne om integration af dyr i dyrkningen, hegning og vandforsyning samt husdyrgødning.