Søagergård ved Smørum

Søagergård

Når dyrene bliver en del af gårdens økosystem

På knap 10 hektar ved Smørum har Marianne Petri og Andrew Harris opbygget et lille, men usædvanligt intensivt regenerativt jordbrug. Her er køer, grise, høns, bier, græs, træer og mennesker tænkt sammen i ét system, hvor hver del helst skal udføre mere end én funktion. Søagergård er langt fra en model for hele dansk landbrug – men netop derfor er den interessant. Den viser, hvor meget produktion, forarbejdning og værdiskabelse der kan samles på meget lidt jord.

Thomas Lygum Sidelmann

Redaktør

31.07.2026

Koen som samarbejdspartner

Et centralt princip på Søagergård er, at dyrene ikke kun betragtes som producenter af mælk, kød eller æg. De skal samtidig udføre arbejde på bedriften. Køerne lever af græs og flyttes systematisk mellem mindre folde. Ifølge gården flyttes de typisk to gange om dagen, så vegetationen påvirkes kortvarigt og derefter får længere tid til at restituere. Kalvene går sammen med køerne, og malkningen foregår kun én gang dagligt. Det giver mindre mælk pr. ko end i et intensivt malkesystem.

Men Søagergårds regnestykke er et andet. Koen producerer ikke kun mælk. Den høster selv sit foder, gøder marken direkte, påvirker vegetationen og indgår i opbygningen af et mere varieret græsningssystem. Det er en væsentlig forskel i måden at måle produktivitet på. Hvis man kun måler kilo mælk pr. ko, vil et mere intensivt system ofte vinde. Hvis man også medregner foderproduktion, maskinomkostninger, gødningshåndtering, dyrevelfærd og jordens funktion, bliver billedet mere komplekst.

Et regenerativt makkerpar

Marianne og Andy kom ikke fra landbruget. Efter 10-15 år med arbejdsliv i London flyttede de i 2019 hjem til Mariannes barndomshjem ved Smørum. Året efter begyndte de at udvikle Søagergård som regenerativt småskalajordbrug. Målet var ikke bare at producere fødevarer, men at gøre det på en måde, hvor dyrenes adfærd, jordens frugtbarhed og bedriftens økonomi kunne understøtte hinanden.Søagergård blev i 2025 udvalgt til det europæiske Top 50 Farmers-program, som fremhævede bedriftens kombination af holistisk græsning, agroforestry, husdyrintegration og direkte salg.

Hønsene følger efter

Efter kvæget kan hønsene følge. Det er et lille eksempel på et princip, som går igen i mange regenerative husdyrsystemer: én produktion efterlader ressourcer, som den næste kan udnytte. Kvæget efterlader gødning og påvirket vegetation. Hønsene søger efter insekter og andre fødeemner, skraber i materialet og tilfører deres egen gødning.

På samme måde går grisene i mere skovprægede områder, hvor deres naturlige rodeadfærd kan bruges aktivt i driften. Det betyder ikke, at dyrenes effekt automatisk er positiv. For mange dyr på det samme sted eller for kort restitutionstid kan hurtigt skade vegetationen og jorden. Derfor er management afgørende.

Søagergård beskriver selv græsningsplanlægningen som en løbende vurdering af blandt andet nedbør, temperatur, plantemasse, antal dyr og tiden siden sidste afgræsning. Det er en vigtig pointe. Holistisk græsning er ikke bare at lave mindre folde. Det er at styre tiden.

FAKTA – Søagergård

Bedrift	Søagergård Regenerativt Jordbrug
Drives af	Marianne Petri og Andrew Harris
Sted	Smørum, ca. 25 km fra København
Areal	Knap 10 ha
Start	Regenerativ drift fra 2020
Produktion	Malkekøer, grise, høns, bier, bær og andre afgrøder
Metoder	Holistisk græsning, husdyrintegration, agroforestry, reduceret jordbearbejdning, efterafgrøder og kompost
Salg	Gårdbutik, direkte salg og afhentning i København
Forarbejdning	Bl.a. mælk, yoghurt, ost, fond, charcuteri og andre animalske produkter

Mindre jord – mere værdi

Det mest interessante ved Søagergård er måske ikke græsningen. Det er økonomien omkring den. På de knap 10 hektar konkurrerer man ikke med store danske bedrifter på mængden af standardiserede råvarer. I stedet får Marianne og Andy så stor en værdi ud af hver liter mælk og hvert dyr som muligt.

Mælken sælges ikke kun som råvare. Den forarbejdes blandt andet til yoghurt og grillost. Dyrene bliver til kød, charcuteri, fond og fedtprodukter. Produkterne sælges direkte fra gården og gennem faste afhentningssteder i København.

Det ændrer økonomien fundamentalt. Hvis landmanden sælger en liter mælk til mejeriet, får landmanden råvareprisen. Hvis den samme liter bliver til et forarbejdet produkt og sælges direkte til forbrugeren, kan en langt større del af slutværdien blive på bedriften. Til gengæld følger også mere arbejde. Der skal produceres. Forarbejdes. Pakkes. Markedsføres. Sælges. Og kunderne skal passes. Direkte salg er derfor ikke gratis værditilvækst. Det er en ny produktionsgren. Men for små bedrifter kan det være forskellen mellem at være for lille til at konkurrere og at have en bæredygtig forretning.

Fra landmand til fødevareproducent

Søagergård illustrerer dermed en større udvikling, som også kan være interessant for andre danske landmænd. Landbruget har gennem årtier specialiseret sig i råvareproduktion. Kornet sælges. Mælken afhentes. Grisen forlader gården. Derefter sker en stor del af værdiskabelsen andre steder i fødevarekæden. Marianne og Andy forsøger at trække noget af denne værdiskabelse tilbage til gården.

I 2024 modtog Søagergård støtte til blandt andet en mobil malkestald og bedre faciliteter til lokal forarbejdning af mælk til yoghurt og ost. Formålet var både at effektivisere arbejdet og gøre det muligt at udvide produktionen uden at opgive systemet, hvor køerne malkes ude ved græsningen og kan blive sammen med deres kalve. Det er interessant, fordi regenerativ udvikling dermed ikke kun handler om marken.

Det handler også om infrastruktur. Hvis vi ønsker flere små, diversificerede bedrifter, er der brug for slagterier, mejerifaciliteter, pakning, logistik og lokale markeder, som passer til dem.

Hver ting skal helst have flere funktioner

Søagergård beskriver selv et designprincip, som opsummerer meget af bedriftens tænkning:

Alle dyr og planter skal helst have mindst to funktioner. Koen giver mælk, men plejer også græslandet. Hønen giver æg, men indgår samtidig i græsningsrotationen. Bien giver honning, men bestøver også frugt og bær. Træer kan på sigt give frugt eller bær og samtidig skabe læ, skygge og struktur i græsningslandskabet.

Det lyder enkelt, men det er en radikal modsætning til specialiseringens logik. I et specialiseret system forsøger vi ofte at få hver produktionsenhed til at gøre én ting ekstremt effektivt. I et regenerativt system bliver spørgsmålet snarere: Kan den samme ressource udføre flere funktioner på én gang?

Det er også derfor, små bedrifter som Søagergård kan være interessante for langt større landbrug. Ikke fordi deres skala kan kopieres. Men fordi deres systemlogik kan.

Hvad viser jorden?

Søagergård begyndte på arealer, der ifølge gårdens egen beskrivelse havde været dyrket og pløjet gennem generationer. Efter de første år med græsning og mindre jordforstyrrelse har Marianne og Andy rapporteret større plantemangfoldighed, mere dyreliv og faldende jordkomprimering. De understreger samtidig selv, at genopbygning af jorden er en langsom proces. Det er værd at holde fast i.

Der er en tendens i fortællinger om regenerativt landbrug til, at jord næsten mirakuløst bliver mørk, løs og kulstofrig efter få sæsoner. Virkeligheden er langsommere. Og det er netop derfor, dokumentation over tid er vigtig. På Søagergård er der blandt andet arbejdet med målinger af jord og næringsstoffer i forbindelse med udviklingsprojekter på bedriften. For regenerativt landbrug bliver langt mere interessant, når spørgsmålet ikke er: Tror vi, det virker? men: Hvad kan vi faktisk måle efter fem, ti og tyve år?

En stærk model for mindre bedrifter med stort opland

Søagergård er knap 10 hektar og ligger kun omkring 25 kilometer fra København. Det giver nogle helt særlige muligheder. Millioner af potentielle kunder findes inden for relativt kort afstand. Direkte salg af mælk, æg, kød og specialprodukter kan derfor fungere på en måde, som er langt vanskeligere for en bedrift langt fra større byer. Arbejdskraften pr. hektar er samtidig høj. Det ville være forkert at bruge Søagergård som argument for, at hele dansk landbrug kan organiseres sådan.

Men det ville være lige så forkert at afvise bedriften, fordi den er lille. Små bedrifter kan nemlig fungere som udviklingslaboratorier. De kan afprøve kombinationer af dyr, direkte salg, lokal forarbejdning, mobile systemer og agroforestry, som efterfølgende kan få andre former på større bedrifter. Det interessante er derfor ikke nødvendigvis størrelsen. Det er funktionerne.

Hvad kan en dansk landmand lære af Søagergård?

Den mest oplagte læring er måske, at husdyrintegration ikke kun er et spørgsmål om at få dyr tilbage på markerne. Dyrene skal have en funktionel rolle.

Kan kvæg afgræsse efterafgrøder?
Kan får bruges mellem træer eller i frugtplantager?
Kan høns følge andre græssere?
Kan en del af foderet høstes direkte af dyrene i stedet for med maskiner?
Og kan nogle produkter forarbejdes eller sælges på en måde, hvor en større del af værdien bliver på bedriften?

Søagergård har valgt en meget intensiv version af denne strategi. For andre kan bare ét af elementerne være relevant. Det er måske den vigtigste pointe. Regenerativt landbrug behøver ikke begynde med en total omlægning. Det kan begynde med at se på én produktion og stille et andet spørgsmål: Kan den del af bedriften gøre mere end én ting?

På Søagergård er det spørgsmål blevet hele gårdens designprincip. Og på bare 10 hektar viser Marianne og Andy, at intensivering ikke nødvendigvis behøver betyde flere dyr, mere foder og større maskiner. Det kan også betyde flere biologiske funktioner, flere produkter og mere værdi fra den samme jord.