Myrrhis

Et dansk laboratorium for fremtidens landbrug

____________

På Djursland har Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb opbygget et landbrug, hvor grøntsager, frugttræer, nødder, bær, dyr og mennesker ikke er opdelt i hver deres produktionsgren, men tænkt sammen som ét system. Myrrhis Skovlandbrug er ikke stort målt i hektar. Til gengæld er der meget landbrug på hver hektar.

Thomas Lygum Sidelmann

Redaktør

31.07.2026

På Friland ved Feldballe driver Karoline og Tycho Myrrhis Skovlandbrug – et regenerativt jordbrug med omkring fire hektar forpagtet landbrugsjord og holistisk afgræsning på yderligere omkring 18 hektar. Her finder man ikke én dominerende afgrøde eller én produktionsgren. I stedet er bedriften bygget op omkring mange forskellige produktioner, der spiller sammen: grøntsager, flerårige grøntsager, bær, frugt, nødder, frø, planteskoleproduktion og forskellige husdyr.

Det gør Myrrhis interessant langt mange regenerative landmænd for bedriften rejser et grundlæggende spørgsmål, som også er relevant for langt større danske landbrug: Hvad sker der, hvis vi i stedet for at optimere hver produktion isoleret begynder at designe hele landbruget som et økosystem?

Fra mark til levende produktionssystem

Karoline er uddannet biolog, mens Tycho med deres egne ord er “inkarneret plantemand”. Parret begyndte allerede i 2012 at opbygge deres selvforsynende permakulturhave omkring hjemmet på Friland, og siden 2017 har de etableret og drevet selve skovlandbruget Myrrhis.

På omtrent fire hektar arbejder de med integreret produktion af grøntsager, bær, frugt- og nøddetræer og husdyr, mens yderligere omkring 18 hektar benyttes til holistisk afgræsning med får.

Det er et ganske andet landskab end den klassiske danske mark. Træer og buske opdeler arealerne. Grøntsager vokser i permanente bede. Dyr bevæger sig mellem flerårige afgrøder. Nogle planter producerer mad, andre foder, læ, blomster, biomasse eller levesteder for insekter – og mange udfylder flere funktioner på én gang.

Det kan ved første øjekast se mindre effektivt ud end en ensartet mark. Men det er netop definitionen af effektivitet, der bliver udfordret. Hvis den samme hektar samtidig kan producere grøntsager, frugt, nødder, dyrefoder, kød eller mælk, opbygge jordfrugtbarhed, give læ, øge biodiversiteten og skabe flere forskellige indtægtskilder, bliver hektarens produktivitet vanskeligere at måle alene i ton af én afgrøde.

Træerne er ikke pynt

I et skovlandbrug er træerne en del af produktionsapparatet. På Myrrhis dyrkes blandt andet frugt-, nødde- og bærplanter i samspil med de øvrige produktioner. Træerne producerer naturligvis afgrøder, men deres funktion stopper ikke dér. De skaber læ og mikroklima, leverer organisk materiale til jorden, producerer rødder i jordlag, hvor mange enårige afgrøder ikke når ned, og tilfører landskabet en permanent biologisk struktur.

Under og mellem træerne kan andre produktioner fortsætte. På den måde bliver skovlandbruget et eksempel på en grundidé i regenerativt landbrug: at forsøge at få flere biologiske processer til at arbejde for landmanden i stedet for at løse hver opgave med en separat maskine eller ekstern input.

Det betyder ikke, at træer automatisk gør et landbrug regenerativt. De skal placeres rigtigt, arterne skal passe til stedet, og systemet skal kunne passes og høstes rationelt. Men når det lykkes, kan et træ stå og producere i årtier.

Dyrene er arbejdskraft

Et af de tydeligste eksempler på tankegangen finder man hos dyrene. På Myrrhis indgår blandt andet får, geder, kaniner, gæs, høns, ænder og heste i bedriftens samlede system. Dyrene producerer naturligvis fødevarer, men samtidig udfører de arbejde.

Malkegeder afgræsser eksempelvis vegetationen mellem frugt- og nøddetræerne. Det er vegetation, som ellers skulle håndteres mekanisk. Dyrene omdanner samtidig plantemateriale til mælk og gødning og sender næringsstofferne tilbage til arealet.

Myrrhis beskriver selv ganske enkelt konsekvensen: uden gederne ville arealerne enten springe i skov eller skulle slås maskinelt. Det er et godt eksempel på den regenerative tanke om funktionel integration af husdyr.

Spørgsmålet er ikke alene: Hvor mange kilo mælk eller kød producerer dyret? Men også: Hvilke funktioner udfører dyret i resten af landbrugssystemet?

Det samme princip kendes fra større regenerative bedrifter, hvor kvæg eller får bruges målrettet til afgræsning af efterafgrøder, græsmarker, frugtplantager eller agroforestrysystemer.

Hvorfor hedder gården Myrrhis?

Navnet kommer fra planten Myrrhis odorata – på dansk sødskærm eller spansk kørvel. Det er en flerårig, spiselig skærmplante med en karakteristisk sødlig smag af anis og lakrids.

Navnet passer næsten mistænkeligt godt til gården: en flerårig nytteplante, som ikke fylder meget i det moderne landbrug, men som viser, hvor stor en mangfoldighed af spiselige planter der faktisk kan dyrkes under danske forhold.

Gravefri grøntsager og levende jord

Cirka 4.000 m² af Myrrhis er indrettet til grøntsagsproduktion. Grøntsagerne dyrkes i permanente, gravefri bede uden kunstgødning og sprøjtemidler. I stedet for hvert år at vende jorden arbejder man på at bevare jordens struktur og biologiske liv og tilføre organisk materiale ovenfra.

For en planteavler med mange hundrede hektar vil hånddyrkede grøntsagsbede selvfølgelig ikke være en direkte anvendelig model. Men princippet bag dem er velkendt fra regenerativ planteavl:

Forstyr jorden mindst muligt. Hold levende rødder i den så stor en del af året som muligt. Lad planter og jordbiologi gøre en større del af arbejdet.

Myrrhis er derfor interessant som en intensiv udgave af nogle af de samme biologiske principper, som på større bedrifter kommer til udtryk gennem reduceret jordbearbejdning, direkte såning, efterafgrøder, flerårige afgrøder og integration af husdyr.

En anden måde at sælge grøntsager på

Noget af det mest interessante ved Myrrhis er faktisk ikke dyrkningsteknikken. Det er salgsmodellen.

Siden 2019 har bedriften arbejdet med høst-selv-grøntsagsabonnementer, hvor lokale kunder betaler for sæsonen på forhånd og derefter selv kommer ud på bedriften og høster de grøntsager, der er klar.

I 2026 koster et almindeligt abonnement 2.400 kroner pr. voksen for sæsonen, mens kunder kan få en lavere pris mod at deltage i arbejdsdage på bedriften. Det ændrer arbejdsdelingen mellem landmand og kunde. Normalt står grøntsagsproducenten for:

dyrkning → høst → vask → sortering → pakning → transport → salg.

På Myrrhis overtager kunden en del af kæden. Kunderne høster selv, når det passer dem. Dermed slipper bedriften for en betydelig del af arbejdet med høst, vask og pakning, samtidig med at behovet for emballage og risikoen for usolgte grøntsager reduceres.

Og betalingen kommer før dyrkningssæsonen. For landmanden betyder det, at en del af markedsrisikoen bliver mindre. Det er stadig en nichemodel – og den kræver både lokalbefolkning, tillid og en produktion, der egner sig til direkte salg. Men den illustrerer en vigtig pointe:

Regenerativt landbrug behøver ikke kun handle om, hvordan jorden dyrkes. Det kan også handle om at gentænke værdikæden omkring landbruget.

Myrrhis' abonnementer for 2026 er eksempelvis allerede fuldt afsat.

Mange små indtægtsstrømme

Den klassiske specialisering har gjort dansk landbrug ekstremt effektivt til at producere store mængder af få råvarer. Myrrhis bevæger sig i den modsatte retning. Her kommer indtægterne fra en mosaik af aktiviteter: grøntsager, flerårige grøntsager, bær, frugt og nødder, frø, planteskoleplanter, dyr, kurser, rundvisninger, bøger og undervisning.

Bedriften lever dermed ikke alene af at sende én råvare ud gennem stalddøren. Det giver flere produktionsgrene at administrere, og kompleksitet er ikke gratis. Men diversificeringen kan samtidig gøre bedriften mindre afhængig af prisen på én enkelt vare. Der ligger derfor også en økonomisk læring i Myrrhis:

Biologisk diversitet kan følges af økonomisk diversitet.

Det betyder ikke nødvendigvis, at enhver landmand skal drive planteskole, skrive bøger og holde kurser. Men princippet kan overføres. For nogle bedrifter kan det være gårdbutik. For andre naturpleje, direkte salg, agroforestry, nødder, energiproduktion, græsningsaftaler, specialafgrøder eller forarbejdning. Det interessante spørgsmål er, om gården kan få flere ben at stå på.

Flerårige afgrøder – et overset produktionslag

Karoline og Tycho har gennem mange år arbejdet målrettet med flerårige spiselige planter. Det gælder både træer og buske, men også flerårige grøntsager – planter som etableres én gang og kan høstes over flere år.

Flerårige afgrøder har nogle egenskaber, der gør dem interessante i regenerativ sammenhæng. Jorden skal ikke genetableres hvert forår. Planterne kan udvikle større permanente rodsystemer. Jordoverfladen kan være dækket i længere perioder, og fotosyntesen kan begynde tidligere og fortsætte senere på året.

Samtidig åbner flerårige arter for produkter, som stadig fylder relativt lidt i dansk fødevareproduktion. Myrrhis har ikke kun eksperimenteret med dem til selvforsyning. Bedriften har også dyrket udvalgte flerårige grøntsager, sydamerikanske rodfrugter og bær til professionelle køkkener, blandt andet Havmøllen og Noma. Det er interessant, fordi det peger på en af de store udfordringer for fremtidens regenerative jordbrug:

Det er ikke nok at kunne dyrke nye afgrøder. Nogen skal også efterspørge og spise dem.

Landbrug og madkultur hænger sammen.

Hør Karoline fortælle om Myrrhis

I podcasten Hvor skal vi hen? fortæller Karoline Nolsø Aaen om permakultur, skovlandbrug og regenerativt jordbrug og om erfaringerne fra Myrrhis.

Her beskrives blandt andet bedriftens fire hektar skovlandbrug, de cirka 18 hektar med holistisk afgræsning, gravefri dyrkning, flerårige afgrøder, jordens liv og integrationen af dyr.

Podcast: Permakultur – Skovlandbrug og regenerativt jordbrug med Karoline Nolsø Aaen
Hvor skal vi hen?, Theis Scherfig, 27. oktober 2024.

Fra demonstrationshave til landbrugslaboratorium

Myrrhis er samtidig et sted, hvor nye dyrkningssystemer kan afprøves i praksis. Permakulturhaven blev allerede i 2014 akkrediteret som et LAND-demonstrationssted for permakultur, og Karoline og Tycho underviser i dag blandt andet i permakultur og regenerativt skovlandbrugsdesign. Rundvisningerne bevæger sig helt konkret fra den cirka 920 m² store private permakulturhave til skovlandbruget udenfor. MYRRHIS-landbruget fungerer som et uddannelsescenter og LAND Center der et sted for formidling af permakultur og regenerative dyrkningsprincipper. Der arrangeres workshops, kurser og rundvisninger for besøgende, hvor de kan lære om permakultur, bæredygtigt landbrug og økologisk dyrkning. Landbruget fungerer også som et laboratorium for eksperimenterne og forskning, hvor nye teknikker og metoder afprøves og evalueres.

Det er en interessant overgang. For mange af de ideer, vi i dag forbinder med regenerativt landbrug – blandingskulturer, flerårige planter, minimal jordbearbejdning, integrerede dyr og træer – har længe været afprøvet i mindre haver og permakultursystemer. Den store udfordring er at finde ud af, hvilke af principperne der kan skaleres, mekaniseres og gøres økonomisk robuste i egentligt landbrug.

Her fungerer steder som Myrrhis som praktiske laboratorier. Ikke alle løsninger kan kopieres. Men der kan læres af dem. MYRRHIS-landbruget er en vigtig inspirationskilde og et forbillede for permakulturbevægelsen i Danmark. Gennem sin praksis, undervisning og formidling har haven bidraget til at øge bevidstheden om permakultur og vist, hvordan principperne kan implementeres i praksis. Den har inspireret mange enkeltpersoner, haveejere og landmænd til at tage skridt mod en mere bæredygtig og regenerativ tilgang til havebrug og landbrug.

Du kan læse mere om landbruget på hjemmesiden: www.permakulturhaven.dk

Hvad kan en almindelig landmand tage med fra Myrrhis?

En kornavler på 400 hektar kommer næppe hjem fra Djursland og anlægger fire hektar gravefri grøntsagsbede. Det er heller ikke pointen. Det interessante er at se på de principper, der ligger under systemet. Myrrhis viser blandt andet, hvordan:

flerårige planter kan blive en produktionsafgrøde frem for blot naturtiltag
træer kan integreres i landbrugsproduktionen
husdyr kan udføre økologiske funktioner samtidig med, at de producerer fødevarer
permanent plantedække og minimal jordforstyrrelse kan være selve fundamentet for dyrkningen
direkte salg kan flytte en større del af fødevarens værdi tilbage til producenten
kunder kan inddrages i selve fødevareproduktionen
flere små produktionsgrene kan skabe en anden type bedriftsøkonomi
landbrugets biologiske og økonomiske diversitet kan udvikles samtidig.

Det er måske netop dér, Myrrhis er mest interessant. Ikke som en færdig opskrift på, hvordan dansk landbrug skal se ud. Men som et konkret bud på, hvor meget man kan ændre, når man begynder at betragte en bedrift som et sammenhængende system frem for en samling enkeltstående produktioner.

Et lille landbrug med store spørgsmål

Myrrhis bliver aldrig modellen for hele dansk landbrug. Bedriften er lille, arbejdsintensiv, stærkt diversificeret og ligger tæt på et lokalsamfund, som kan understøtte direkte salg. Men det gør den ikke mindre interessant. Tværtimod.

Små bedrifter kan tillade sig at eksperimentere med dyrkningssystemer og værdikæder, som ville være vanskelige at afprøve på hundredevis af hektar. Og nogle af de ideer, der virker i lille skala, kan senere omsættes til andre former: agroforestry i maskinbredde, flerårige energiafgrøder, nøddeproduktion, holistisk afgræsning, direkte såning, efterafgrøder, lokale værdikæder eller nye samarbejder mellem landmand og forbruger.

Derfor er Myrrhis værd at besøge – også hvis man aldrig har tænkt sig at blive permakulturbonde. For mellem nøddealléerne, grøntsagsbedene og de græssende dyr stiller Karoline og Tycho et spørgsmål, som hele landbruget kommer til at forholde sig til:

Hvordan producerer vi meget mad fra den samme jord – uden samtidig at slide det produktionsgrundlag op, som næste generation skal leve af?

Det er måske i sidste ende dét, regenerativt landbrug handler om.

Bøger og Film

Karoline og Tycho har sammen udgivet tre bøger; Permakulturhaven (2017), Mad med flerårige grønsager (i samarbejde med Thea Hestbjerg, 2021) og Årets gang i permakulturhaven (2026). De er desuden flittige skribenter til medlemsbladet for Praktisk Økologi og er bl.a. medvirkende i dokumentarene Landbrugets Natur (2024) og FRø (2026) af Isabelle Denaro, Make Impact Films, samt filmskaberen Kirsten Dirksens Little Off-grid Paradise (2025) og Regenerative Farm in Denmark: A Family’s Success Story af The Golden Age Show (2025).

Gennem formidling (kurser, foredrag, film, podcasts, artikler, bøger) og produktion af fødevarer, plantefrø og spiselige planter, bidrager Karoline og Tycho entusiastisk til at gøre det danske landskab mere biologisk mangfoldigt på økonomisk, bæredygtig vis.

Permakulturhaven
– om flerårige grøntsager, skovhaver & gravefri dyrkning til selvforsyning & en levende fremtid
Af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb

Permakulturhaven er en praktisk introduktion til regenerativt havebrug og selvforsyning med særlig vægt på flerårige afgrøder, skovhaver og dyrkningsmetoder, hvor jordens struktur og biologiske liv bevares.

Bogen indeholder blandt andet portrætter af træer, buske og mere end 50 flerårige grøntsager og giver samtidig en introduktion til den dyrkningsfaglige tænkning bag permakultur.

For landmænd kan den især være interessant som inspiration til det store plantebibliotek, der ligger uden for de traditionelle landbrugsafgrøder.

Mad med flerårige grøntsager
Inspiration til mangfoldig og smagfuld mad fra permakulturhaven
Af Karoline Nolsø Aaen, Tycho Holcomb og Thea Hestbjerg

Det hjælper ikke meget at udvikle nye flerårige fødevareafgrøder, hvis ingen ved, hvordan de skal bruges i køkkenet.

Mad med flerårige grøntsager tager derfor næste skridt fra mark til måltid.

Bogen viser, hvordan en lang række flerårige grøntsager kan høstes, tilberedes og indgå i almindelig madlavning.

På den måde handler bogen også om noget større end opskrifter: At skabe en madkultur, som kan efterspørge de afgrøder, et mere flerårigt og regenerativt landbrug kan producere.

Årets gang i permahaven
Af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb mf.

Den tredje bog udkom i maj 2026 og samler den praktiske erfaring i en måned-for-måned-guide til arbejdet med permakulturhaven.

Her behandles blandt andet såning, opformering, frøsamling, høst, opbevaring, flerårige grøntsager og dyrenes rolle gennem året.

Hvor Permakulturhaven især handler om systemet og planterne, handler Årets gang i permakulturhaven i højere grad om driften: Hvornår skal tingene faktisk gøres?

Vidensyntese om flerårig grøntsagers potentiale for kommerciel produktion
Af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb mf.

Vidensyntesen er udarbejdet til inspiration og brug for økologiske grøntsagsavlere, gartnere og alle andre med interesse i at dyrke flerårige grøntsager til salg eller selvforsyning.