Valnøddelauget er en almennyttig forening, som blev stiftet i marts 2019. Bag initiativet står mennesker med forskellige faglige og personlige baggrunde, forenet af en interesse for skovlandbrug, flerårige afgrøder og udviklingen af nye måder at producere fødevarer på. Foreningen holder til omkring Havmøllen ved Jernhatten på Djursland.

Det særlige ved projektet er derfor ikke kun dyrkningssystemet. Det er også organiseringen.  Her er det ikke en enkelt landmand eller virksomhed, der har besluttet at etablere et skovlandbrug. En gruppe mennesker er gået sammen om at skabe det – med frivillig arbejdskraft, lokal opbakning, fondsfinansiering og samarbejde med jordbrugere. Projektet blev igangsat af en gruppe borgere bestående af Palle Svendsen, Skjold Fink, Jonna Løvlund Bach, Silja Nyboe Andersen, Frans og Feike van der Woude, og drives i dag sammen med en bredere kreds af mennesker med passion for skovlandbrug og regenerativ fødevareproduktion.

To regenerative skovlandbrug

Valnøddelauget har etableret skovlandbrug på to marker på Djursland: Horseborg og Havmøllemarken. Begge arealer er omkring fire hektar, men dyrkningssystemerne er udformet forskelligt og fungerer dermed som praktiske prototyper på forskellige former for skovlandbrug. Arbejdet er udviklet i samarbejde med den økologiske landmand Frans van der Woude, som forpagter jorden og har haft hovedansvaret for dyrkningen.

På Horseborg indgår valnødder i et mere varieret system sammen med cideræbler og andre frugttræer, primært æbler og pærer. Træerne er organiseret i forskellige moduler med græsarealer imellem, som kan anvendes til blandt andet høslæt og afgræsning.

På Havmøllemarken er skovlandbruget i højere grad anlagt som et alley cropping-system, hvor rækker af valnøddetræer deler marken op i dyrkningsflader. En del af træerne står i rækker med omkring 20 meters mellemrum, mens andre står tættere. Mellem trærækkerne er der blandt andet dyrket kløvergræs til hø, og dele af arealet har været anvendt af lokale grøntsagsproducenter.

Ifølge den aktuelle opgørelse står der nu 173 valnøddetræer på Horseborg og 207 på Havmøllemarken. Træerne bliver dermed den permanente struktur, som en række andre produktioner og økologiske funktioner kan udvikle sig omkring.

Valnødden som flerårig fødevareafgrøde

Valnødden er interessant i et regenerativt dyrkningssystem, fordi den kombinerer langsigtet biologisk opbygning med produktion af en værdifuld fødevare.

Hvor en enårig afgrøde etableres på ny år efter år, kan et valnøddetræ stå og producere gennem årtier. Samtidig opbygger træet en permanent struktur både over og under jorden med stamme, grene, rødder, løvfald og et omfattende samspil med jordens organismer.

Valnøddelauget har plantet omkring 20 forskellige valnøddesorter. Fire-fem sorter er udvalgt som primære produktionssorter, mens de øvrige dyrkes i mindre antal for at undersøge deres egenskaber under danske forhold. Blandt sorterne findes blandt andet Fernor og Lara, som lauget fik inspiration til efter en studietur til økologiske valnøddeavlere i Frankrig i 2019.

Den store sortsdiversitet gør samtidig markerne til et praktisk forsøg med, hvilke valnødder der egner sig bedst til et dansk klima og forskellige anvendelser.

Nødderne kan sælges hele eller som kerner, males til mel eller presses til valnøddeolie. Selv skallerne kan potentielt anvendes som blandt andet jordforbedringsmateriale. Dermed kan træet danne grundlag for både landbrugsproduktion og lokal forædling.

Fødevareproduktion og økosystem i samme system

Valnøddelaugets skovlandbrug er designet ud fra den regenerative grundtanke, at produktionen skal være med til at opbygge det økosystem, den foregår i.

Træerne tilfører markerne et flerårigt vegetationslag med permanente rodsystemer, mens græs, grøntsager, frugttræer og anden vegetation udfylder andre funktioner. Det øger både den biologiske og strukturelle diversitet sammenlignet med et ensartet enårigt dyrkningssystem.

Mellem træerne arbejdes der samtidig bevidst med levesteder for andre organismer. På markerne er der blandt andet etableret kvasbunker, dødt ved, træstubbe, sten, insekthoteller og mindre vandmiljøer. Trærækkerne bliver dermed ikke blot produktionsrækker, men permanente biologiske strukturer gennem landbrugsarealet med plads til vilde planter, insekter, fugle, smådyr og jordens mikroorganismer.

Over tid kan kombinationen af træer, levende rødder, plantedække og organisk materiale samtidig opbygge markernes biologiske dyrkningskapital – blandt andet jordkulstof, rodmasse, jordstruktur, biologisk aktivitet, vandholdende evne og de økologiske funktioner, som fremtidens produktion kan trække på.

Valnøddelaugets ambition er at udvikle et dyrkningssystem, der samlet binder mere CO₂, end det udleder, samtidig med at det producerer fødevarer og styrker biodiversiteten. Havmøllen beskriver tilsvarende projektet som et pilotprojekt, der undersøger, hvordan træer og landbrugsafgrøder kan dyrkes på samme areal og bidrage til en landbrugskultur med en positiv kulstofbalance.

Et landbrug plantet af et fællesskab

Valnøddelaugets regenerative ambition handler både om det dyrkningssystem, der etableres på markerne, og om den måde, det bliver skabt på.

En stor del af arbejdet foregår gennem frivillige kræfter. Flere end 100 mennesker har bidraget til plantning, pasning af træerne og aktiviteter omkring projektet, og arbejdsdagene fungerer samtidig som lokale mødesteder omkring skovlandbrug og fødevareproduktion.

Det giver projektet en interessant social dimension. Her regenereres ikke alene jord, biodiversitet og dyrkningssystemer. Der opbygges også lokal viden, relationer og handlekraft omkring fødevareproduktionen.

Borgeren møder dermed ikke kun landbruget som forbruger af det færdige produkt. Man kan selv være med til at plante træerne, udvikle landskabet og opbygge det produktionssystem, som senere skal levere fødevarer.

Valnøddelauget er med andre ord også et eksempel på, at udviklingen af regenerativt landbrug ikke nødvendigvis behøver begynde med en enkelt bedrift. Et lokalsamfund kan gå sammen med jordbrugere om at skabe nye produktionssystemer og investere arbejdskraft, viden og engagement i deres langsigtede udvikling.

Foreningens blik rækker endda ud over egne marker. Valnøddelauget har skrevet ind i sine vedtægter, at et eventuelt fremtidigt overskud fra aktiviteterne skal gives videre til andre projekter, der etablerer økologisk skovlandbrug. Dermed er ambitionen ikke kun at få egne træer til at vokse, men at bidrage til, at flere skovlandbrug kan blive etableret.

Et regenerativt miljø på Djursland

Valnøddelauget står samtidig ikke alene. På Djursland er der opstået et bemærkelsesværdigt miljø omkring regenerativt jordbrug, småskala-fødevareproduktion, skovlandbrug og nye former for lokalt samarbejde.

I Bondelauget er en række lokale jordbrugere og fødevareproducenter gået sammen om blandt andet vidensdeling, fælles markedsføring og udviklingen af et stærkere lokalt fødevaresystem. Netværket omfatter blandt andre Valnøddelauget, Myrrhis Skovlandbrug, Jordbruget Soldug, Horseborg, La Petite Ferme og Helios – Det Lille Gartneri. Flere arbejder eksplicit med regenerative dyrkningsprincipper, skovlandbrug, flerårige afgrøder, integreret dyrehold eller andre former for biologisk baseret produktion.

Havmøllen ved Jernhatten fungerer samtidig som et lokalt kultur- og samlingssted og indgår i partnerskaber med blandt andre Valnøddelauget.

Det tegner konturerne af noget større end en samling enkeltstående jordbrug: et lokalt regenerativt miljø, hvor jordbrugere, borgere, foreninger, kultursteder og fødevareproducenter kan udveksle viden, arbejdskraft, afgrøder, kunder og idéer.

Sådanne miljøer kan få stor betydning for udbredelsen af regenerativt landbrug. Når erfaringer, maskiner, planter, afsætning, arbejdskraft og viden kan deles lokalt, bliver det lettere at udvikle dyrkningssystemer, som ellers ville kræve, at den enkelte jordbruger opbyggede al erfaring fra bunden.

Levende laboratorier for fremtidens landbrug

Horseborg og Havmøllemarken er stadig unge skovlandbrug. Det er en vigtig del af deres værdi.

Flerårige dyrkningssystemer udvikler sig over årtier. Træerne vokser, rodsystemerne bliver større, mikroklimaet forandres, jordens biologiske processer udvikles, og forholdet mellem de forskellige afgrøder ændrer sig.

Markerne fungerer derfor som levende læringsplatforme, hvor Valnøddelauget og andre kan opbygge praktisk erfaring med sortsvalg, etablering, beskæring, biodiversitet, samdyrkning, høst, forarbejdning og økonomi i dansk skovlandbrug.

Valnøddelauget viser dermed både, hvad der kan ske på marken og omkring den, når regenerativt landbrug bliver et fælles projekt.

Træerne producerer fødevarer og bygger et flerårigt dyrkningssystem op. Jordens biologiske dyrkningskapital kan vokse. Nye levesteder etableres. Og samtidig vokser et lokalt netværk af mennesker, som lærer, samarbejder og skaber nye muligheder for regenerativ fødevareproduktion.

På Djursland bliver fremtidens landbrug ikke kun diskuteret. Det bliver plantet.

Du kan læse mere om Valnøddelauget på Djursland her: www.valnoddelauget.dk