Marken fortsætter efter høst

Efterafgrøder er blevet et centralt redskab på Gram Slot. Når hovedafgrøden høstes, forsøger man hurtigt at få ny vegetation i gang med blandinger, der blandt andet kan bestå af olieræddike, radiser og honningurt. Det forlænger perioden med fotosyntese og levende rødder, samtidig med at næringsstoffer fastholdes i biomassen og jordoverfladen beskyttes. De forskellige rodtyper arbejder i forskellige dele af jordprofilet og kan være med til at skabe porer og struktur.

For Brodersen handler efterafgrøderne ikke kun om at opfylde et miljøkrav. De skal arbejde. Planterne opsamler næringsstoffer, som ellers risikerer at forlade rodzonen. De beskytter jordoverfladen. Deres rødder trænger gennem jorden. De konkurrerer med ukrudt. Og så længe planterne fotosyntetiserer, fortsætter strømmen af kulstof fra atmosfæren gennem planten og ned i rodsystemet. Det ændrer synet på perioden mellem to salgsafgrøder. Den er ikke længere blot ventetid. Den bliver en ekstra dyrkningssæson for jorden.

På Gram Slot har man blandt andet målt omkring 50 kilo kvælstof i en efterafgrøde og efterfølgende kunnet se en forfrugtsværdi i den næste havreafgrøde. Efterafgrøden bliver dermed både miljøtiltag, jordforbedring og en del af bedriftens næringsstofforsyning.

Det har også påvirket jordbearbejdningen. I stedet for flere dybe behandlinger har bedriften arbejdet med meget overfladisk skrælpløjning og efterfølgende let harvning og såning. Målet er ikke nødvendigvis at gøre alle marker fuldstændig pløjefri fra den ene dag til den anden, men at reducere jordforstyrrelsen, hvor det er muligt, og lade planterødder og jordbiologi overtage en større del af arbejdet.

Det er et vigtigt skifte i dyrkningslogikken. Jordbearbejdning bliver ikke længere noget, der udføres pr. automatik, men et indgreb, der skal have en konkret funktion.

Rødderne overtager noget af stålets arbejde

Efterafgrøderne har også påvirket jordbearbejdningen. På Gram Slot har man blandt andet arbejdet med dybtgående arter, der kan skabe biologiske kanaler gennem jorden. Det er en anden måde at tænke jordløsning på. 

Traditionelt kan en kompakt jord mødes med mere mekanisk kraft. En tand. En grubber. En plov. Men hvis planterødder kan udføre en del af arbejdet, får man samtidig en levende plante, som tilfører kulstof, beskytter overfladen og indgår i næringsstofkredsløbet. Det betyder ikke, at jernredskaberne forsvinder. Gram Slot er fortsat en stor økologisk bedrift, hvor mekanisk ukrudtsbekæmpelse og jordbearbejdning nogle gange er nødvendig. Men intensiteten er blevet udfordret. Bedriften har arbejdet med meget overfladisk skrælpløjning omkring 12–14 centimeter og efterfølgende let harvning og direkte såning frem for gentagne dybe bearbejdninger.

Det er en væsentlig ændring. Jordbearbejdningen går fra at være en automatisk del af dyrkningssystemet til noget, der helst skal begrænses til den forstyrrelse, der faktisk er nødvendig.

Flere afgrøder betyder flere funktioner

Et mere varieret sædskifte er derfor også blevet en del af udviklingen. Kløvergræs og andre flerårige afgrøder giver længere perioder med levende rødder og meget mindre jordforstyrrelse. Korn, kartofler og andre salgsafgrøder har andre funktioner. Efterafgrøder forbinder sæsonerne. Og jo flere plantefamilier og rodtyper, der bevæger sig gennem markerne, desto større bliver variationen i det biologiske miljø under jorden.

Det kan samtidig sprede risikoen. Afgrøder reagerer forskelligt på tørke, sygdomme og våde år. Et længere og mere varieret sædskifte kan også bryde nogle sygdoms- og ukrudtscyklusser. Diversiteten har derfor både en økologisk og en agronomisk funktion. Det er et gennemgående træk i regenerativt landbrug:

Det, der skaber mere biologisk variation, kan samtidig skabe større driftsmæssig robusthed.

Køerne forbinder markerne

Malkekvæget står fortsat centralt på Gram Slot. Det er vigtigt, fordi køerne gør bedriften til noget andet end en ren planteavlsbedrift. Kløvergræs og andre foderafgrøder bliver til mælk. Husdyrgødningen vender tilbage til markerne. Og sædskiftet får adgang til flerårige græsmarksfaser, hvor jorden kan ligge med levende plantedække over længere tid.

Gram Slot nåede desuden et mangeårigt mål om at blive selvforsynende med økologisk foder til malkekøerne og dermed udfase importeret soja fra Sydamerika. Det har en umiddelbar forsyningsmæssig betydning. Men det gør også bedriften mere cirkulær. En større del af den biomasse, der fodrer dyrene, produceres på bedriftens egne arealer. Og en større del af næringsstofferne kan cirkulere lokalt mellem mark, dyr og jord.

Det fjerner ikke tabene fra systemet. Men det kan forkorte kredsløbene.

Majsen mistede noget af sin rolle

Når målet bliver længere plantedække, bedre jordstruktur og mere varierede sædskifter, bliver nogle afgrøder også vurderet på ny. Majs kan være en meget produktiv foderafgrøde. Men den efterlader også jorden relativt åben gennem dele af sæsonen og kan under bestemte forhold give udfordringer med erosion og jordstruktur.

Gram Slot har derfor arbejdet på at reducere eller udfase majsens rolle i foderproduktionen til fordel for blandt andet græsbaserede systemer. Det er et eksempel på, at regenerativ omlægning ikke bare handler om at dyrke de samme afgrøder med lidt mindre jordbearbejdning. Nogle gange ændrer selve sædskiftet karakter.

Spørgsmålet bliver ikke kun: Hvor mange foderenheder giver afgrøden?

Men også: Hvad efterlader den efter sig?

Skovlandbruget på Gram Slot

Den mest synlige del af Gram Slots regenerative udvikling er skovlandbruget. Fra 2024 begyndte bedriften at plante tusindvis af frugt- og nøddetræer i lange rækker direkte i produktionsmarkerne. Trærækkerne ligger med afstande på blandt andet 36 og 72 meter, så landbrugsmaskinerne fortsat kan arbejde rationelt mellem dem.

Det er afgørende for projektets relevans. Gram Slot forsøger ikke at omdanne markerne til skovhaver. De undersøger, om træer kan integreres i et stort, mekaniseret landbrug og samtidig bidrage med både produktion og økosystemfunktioner.

Træerne kan med tiden levere frugt og nødder, men de kan også skabe læ, lagre kulstof, give levesteder og bringe flerårige rodsystemer ind i marker, der ellers hovedsageligt er præget af enårige afgrøder. Dermed kommer der igen permanente strukturer ind i et landbrugslandskab, som gennem mange årtier er blevet rationaliseret i retning af større og mere åbne marker. Det gør markdriften lidt mere kompliceret. Til gengæld kan landskabet blive mere funktionelt på andre måder.

Den mekanisk mest effektive mark er ikke nødvendigvis den mark, der bedst holder på vand, dæmper vinden, understøtter biodiversitet eller bygger kulstof gennem årtier. Gram Slot forsøger at finde en balance mellem de to former for effektivitet.

Kulstof, biodiversitet og produktion på samme hektar

Efterafgrøderne, kløvergræsset og træerne har alle én vigtig proces til fælles: fotosyntese.

Planterne henter CO₂ fra atmosfæren og bygger den ind i blade, stængler og rødder. Noget forlader marken med høsten, mens andet bliver tilbage som rødder, planterester eller flerårig biomasse. Det kan både bidrage til kulstoflagring og til udviklingen af selve jorden.

Organisk materiale spiller en rolle for aggregatstabilitet, næringsstofomsætning og jordens evne til at håndtere vand. Samtidig bliver træernes stammer og rødder et langsigtet kulstoflager, der kan vokse gennem årtier. Her hænger klima- og dyrkningsperspektivet tæt sammen. Mere kulstof i systemet kan både være en klimamæssig gevinst og en del af et stærkere produktionsgrundlag.

Det samme gælder biodiversiteten. Blomstrende efterafgrøder giver føde til insekter. Trærækker skaber permanente levesteder. Græsmarker og lavbundsarealer giver andre habitater end korn- og kartoffelmarker. Når flere af disse elementer væves ind i bedriften, bliver produktionslandskabet mere biologisk varieret. Det erstatter ikke behovet for egentlig natur. Men det betyder, at biodiversitet ikke behøver være begrænset til arealer uden for produktionen.