Omfaun Landbrug – Da en IT direktør og en læge valgte at bygge et nyt landbrug op med afsæt i naturen

Et portræt af Thomas og Frederikke Høgsbro von Obelitz regenerative landbrug ved Dronninglund Slot, hvor græsning, dyrevelfærd, direkte salg og jordopbygning tænkes sammen.

05.08.2026

Ny, naturnært bedrift i Nordjylland

Når man forestiller sig, hvordan et nyt dansk landbrug bliver etableret, tænker mange måske på generationsskifte, familiehistorie og en eksisterende bedrift, der langsomt udvikles over årtier.

Omfaun Landbrug fortæller en anden historie.

Ved Dronninglund Slot i Nordjylland har Thomas og Frederikke Høgsbro von Obelitz valgt at bygge en ny landbrugsvirksomhed op fra bunden med udgangspunkt i nogle grundlæggende spørgsmål:

Kan man skabe en økonomisk bæredygtig bedrift, hvor jordens biologiske funktion får en central rolle? Kan dyr integreres på en måde, hvor de både producerer fødevarer og bidrager til landskabets udvikling? Og kan en tættere relation til forbrugerne skabe en anden form for værdi end den traditionelle råvareproduktion?

Det er disse spørgsmål, der ligger bag Omfaun.

Bedriften er stadig ung, og de langsigtede resultater skal naturligvis udvikle sig over tid. Men netop derfor er Omfaun interessant. Bedriften repræsenterer en type landbrugsvirksomhed, som flere steder i verden vinder frem: en bedrift, hvor produktion, naturforvaltning, formidling og direkte salg tænkes sammen.

For professionelle landmænd er det interessante ikke nødvendigvis, om Omfauns model kan kopieres direkte. Det interessante er de principper, der ligger bag: Hvordan kan landbruget skabe mere værdi gennem biologisk forståelse, bedre ressourceudnyttelse og en stærkere forbindelse til markedet?

Fra etablerede karrierer til landbrugsentreprenører

Thomas og Frederikke Obelitz Høgsbro-Rode kommer ikke ind i landbruget gennem den klassiske vej. De overtager ikke en eksisterende bedrift, hvor driften gradvist tilpasses en ny generation. I stedet vælger de at starte et nyt landbrug med erfaringer fra helt andre fagområder.

Thomas har en baggrund inden for digital forretningsudvikling, mens Frederikke er uddannet læge og samtidig har en tilknytning til landbruget. Det giver Omfaun en anderledes profil. Hvor mange landbrugsvirksomheder historisk har været bygget omkring produktion og effektivitet, har Thomas og Frederikke fra begyndelsen tænkt i en bredere virksomhedsmodel. Landbruget skal ikke kun være et sted, hvor fødevarer produceres. Det skal også være en virksomhed, hvor kommunikation, kundeoplevelser og formidling er en del af værdiskabelsen. Det er en interessant udvikling i en tid, hvor mange landmænd oplever et stigende pres på råvarepriserne.

Hvis man kun konkurrerer på at producere en billig råvare, konkurrerer man ofte på et marked, hvor den enkelte producent har begrænset indflydelse. En alternativ strategi kan være at skabe en stærkere relation mellem producent og kunde og dermed flytte en større del af værdien tættere på gården.

Det er denne vej, Omfaun forsøger at udforske.

Foto: © Omfaun Landbrug

Når dyrene bliver en del af jordens kredsløb

Kernen i Omfauns drift er et græsningsbaseret produktionssystem, hvor flere dyrearter indgår i samme landskab. Tanken er, at dyrene ikke kun skal betragtes som enheder, der omdanner foder til kød eller æg. De skal også fungere som aktive elementer i et økologisk system.

Det er en central tanke i mange regenerative landbrugssystemer. Et dyr på en mark påvirker langt mere end blot den plante, det spiser. Det påvirker også jordens struktur gennem tramp, fordeler næringsstoffer gennem gødning og påvirker sammensætningen af plantevæksten gennem græsning. I naturlige økosystemer har store planteædere gennem tusinder af år været med til at forme landskaber. De bevæger sig gennem områder, påvirker vegetationen og efterlader næringsstoffer, som andre organismer udnytter.

Regenerative landbrug forsøger at arbejde med nogle af de samme principper, men under kontrollerede produktionsforhold. Hos Omfaun sker det blandt andet gennem en kombination af græssende dyr og mobile hønseenheder.

Græsmarken som produktionsgrundlag

I et græsbaseret system er marken ikke blot et sted, hvor dyrene opholder sig. Den er selve fundamentet for produktionen.

En velfungerende flerårig græsmark består af langt mere end de planter, man kan se over jorden. Under jordoverfladen findes et komplekst samspil mellem rødder, svampe, bakterier og andre organismer, som påvirker jordens struktur og næringsstofomsætning. Når planter vokser, optager de kulstof gennem fotosyntesen. Noget af denne kulstof lagres i plantens rødder og kan over tid bidrage til opbygningen af organisk materiale i jorden. Når dyr græsser, fjernes en del af plantens overjordiske biomasse. Hvis græsningen sker på det rigtige tidspunkt og efterfølges af en tilstrækkelig hvileperiode, kan planterne vokse kraftigt igen.

Det er baggrunden for rotationsgræsning. I stedet for at lade dyr gå længe på det samme areal flyttes de mellem mindre områder, så græsset får mulighed for at genvinde sin vækstkraft. Men metoden kræver høj grad af styring. Det handler ikke blot om at flytte dyr fra én mark til en anden. Landmanden skal hele tiden vurdere græssets udvikling, jordens fugtighed, vejret og dyrenes behov. Regenerativ drift betyder derfor ikke mindre landmandskab. Det betyder en anden form for landmandskab.

Foto: © Omfaun Landbrug

Holistisk planlagt afgræsning i praksis

Omfauns tilgang ligger tæt op ad principperne bag holistisk planlagt afgræsning, hvor målet er at styre dyrenes påvirkning af jorden frem for blot at udnytte et græsareal.

Princippet bygger på en enkel idé:

Dyrene skal påvirke arealet intensivt i kort tid og derefter flyttes, så området får ro til at regenerere.

Den afgørende faktor er derfor ikke kun, hvor mange dyr man har, men hvordan deres bevægelse gennem landskabet planlægges. For landmanden bliver observation en vigtig del af værktøjskassen.

Hvordan reagerer planterne?
Hvor hurtigt kommer græsset igen?
Hvordan udvikler jordstrukturen sig?
Er hvileperioden lang nok?

Disse spørgsmål bliver lige så vigtige som de traditionelle produktionsmål. Det er også her, en af de største forskelle mellem regenerative og mere traditionelle systemer opstår. Hvor konventionel styring ofte bygger på faste planer og input, bygger regenerative systemer i højere grad på løbende tilpasning til biologiske processer.

Det kræver erfaring.

Men det kan også skabe en mere robust bedrift, hvis systemet fungerer efter hensigten.

Hønsene som en del af systemet

En af de mest interessante dele af Omfauns produktionsmodel er samspillet mellem forskellige dyrearter. Hønsene indgår ikke kun som ægproducenter, men også som en del af det samlede kredsløb på bedriften. 

I et naturligt økosystem er arter sjældent isolerede. De påvirker hinanden gennem deres adfærd og deres måde at bruge landskabet på. Det er netop denne form for samspil, som mange regenerative landbrug forsøger at efterligne.

Når høns flyttes rundt på arealerne i mobile enheder, får de adgang til frisk vegetation og et mere varieret miljø end i mere stationære systemer. Samtidig kan deres naturlige adfærd bidrage til at fordele næringsstoffer og udnytte ressourcer i marken. Høns søger blandt andet efter insekter og andre smådyr og kan bearbejde det øverste jordlag gennem deres naturlige skrabeadfærd. Når de placeres i et system sammen med græssende dyr, kan de indgå i en større sammenhæng, hvor flere arter bidrager til det samlede produktionssystem.

Det kræver dog, ligesom resten af systemet, aktiv styring. Mobile hønseenheder stiller krav til logistik, rovdyrbeskyttelse, adgang til vand og løbende flytning. Den regenerative tilgang fjerner derfor ikke arbejdet med dyrene – den ændrer snarere karakteren af arbejdet. 

Landmanden bliver i højere grad systemforvalter.

Foto: © Omfaun Landbrug

Jordens funktion som produktionsfaktor

En af de centrale idéer i regenerativt landbrug er, at jordens frugtbarhed ikke kun handler om mængden af tilførte næringsstoffer.

Traditionelt har landbrugets produktivitet i høj grad været forbundet med input som gødning, planteværn og mekanisk jordbearbejdning. Disse værktøjer har været afgørende for udviklingen af moderne landbrug og høj produktivitet. Regenerative systemer forsøger i højere grad at øge den biologiske funktion i jorden. Det betyder ikke, at næringsstoffer bliver mindre vigtige. Planter har stadig brug for kvælstof, fosfor og kalium. Forskellen ligger i, hvor meget man forsøger at understøtte jordens egne processer. En levende jord kan blandt andet bidrage til bedre struktur, større vandholdende evne og en mere effektiv omsætning af organisk materiale.

For en landmand er spørgsmålet derfor ikke nødvendigvis enten-eller. Det handler snarere om at forstå, hvordan biologiske processer kan kombineres med de øvrige værktøjer, der er til rådighed. Det er også her, Omfauns eksempel bliver interessant. Bedriften illustrerer en tilgang, hvor dyr, planter og jord ikke betragtes som separate dele, men som elementer i ét samlet system.

Fra fødevareproduktion til virksomhed

Selvom Omfaun er interessant på grund af deres biologiske tilgang, er det måske deres forretningsmodel, der adskiller dem mest fra mange andre landbrug. Mange landmænd er dygtige producenter, men arbejder i en værdikæde, hvor kontakten til den endelige kunde er begrænset. Omfaun forsøger at vende dette forhold. Her er salget ikke kun en afsluttende aktivitet efter produktionen. Det er en integreret del af virksomhedens identitet.

Gennem direkte salg, sociale medier, arrangementer og rundvisninger skaber de en tættere relation til kunderne. Det betyder, at produktet får en anden betydning. Et æg eller et stykke kød bliver ikke kun en vare med en pris. Det bliver også forbundet med et bestemt sted, bestemte mennesker, en produktionsform, og en fortælling om, hvordan fødevaren er blevet til.

Denne udvikling ses internationalt i mange former for niche- og kvalitetsproduktion, hvor landmænd forsøger at flytte sig væk fra ren råvareproduktion og i stedet skabe en stærkere forbindelse mellem produktion og marked.

Foto: © Omfaun Landbrug

Kommunikation bliver en del af landmandens værktøjskasse

Omfaun viser også, hvordan kommunikation kan blive en strategisk ressource i moderne landbrug.

For mange forbrugere er landbruget blevet en fjern størrelse. De fleste møder først landbrugsprodukterne, når de står på butikshylden. De ser sjældent arbejdet bag produktionen, beslutningerne i marken, dyrene, eller de mennesker, der driver bedriften. Ved aktivt at fortælle historien om deres landbrug forsøger Omfaun at mindske denne afstand. Det handler ikke kun om reklame. Det handler også om tillid og om at skabe relationer.

I en tid med stigende debat om klima, natur, dyrevelfærd og fødevareproduktion bliver evnen til at forklare sine valg stadig vigtigere. For professionelle landmænd er dette en interessant udvikling. Man behøver ikke nødvendigvis selv etablere en gårdbutik eller et stort kommunikationsunivers. Men spørgsmålet om synlighed bliver stadig mere relevant:

• Hvordan fortæller vi om vores produktion?
• Hvordan viser vi den værdi, vi skaber?
  
• Hvordan skaber vi forståelse for de valg, vi træffer?

En model med muligheder – men ikke en universel løsning

Omfaun er et interessant eksempel på en ny type landbrugsvirksomhed, men det er vigtigt ikke at gøre modellen til en enkel opskrift. En regenerativ bedrift med direkte salg kræver nogle særlige forudsætninger. Den kræver blandt andet et marked, der efterspørger produkterne, og mennesker, der har lyst til at arbejde aktivt med kunder og formidling. Den kræver også en høj grad af management i den daglige drift.

Rotationsgræsning, mobile dyreenheder og flere produktionsgrene giver muligheder, men de øger også kompleksiteten. For nogle landbrug vil det være den rigtige vej. For andre vil andre strategier være mere relevante. Den vigtigste læring er derfor måske ikke selve modellen, men måden at tænke på. Omfaun viser, at landbrugets fremtid ikke nødvendigvis kun handler om at producere mere effektivt.

Den kan også handle om at skabe mere værdi omkring produktionen.

Hvad kan andre landmænd lære af Omfaun?

Selvom Omfaun er en relativt ung bedrift, peger deres tilgang på flere principper, som er relevante for mange landmænd.

Det første handler om at se jorden som en langsigtet produktionskapital. Jordens struktur, biologiske aktivitet og evne til at håndtere ekstreme vejrforhold bliver stadig vigtigere i et klima med større udsving.

Det andet handler om at tænke dyrene ind som en aktiv del af systemet. Dyr kan ikke kun vurderes ud fra deres direkte produktion. De kan også bidrage til landskabspleje, næringsstofkredsløb og biologisk aktivitet.

Det tredje handler om værdiskabelse. Mange landbrug har i dag stor faglighed og høj produktivitet, men den økonomiske værdi bliver ofte skabt andre steder i kæden.

Omfauns eksempel viser en mulighed for at flytte en større del af værdien tættere på producenten gennem direkte kontakt og stærkere relationer.

Et landbrug, der er værd at følge

Omfaun er stadig i begyndelsen af sin udvikling. Det betyder, at mange spørgsmål først kan besvares over tid. Hvordan udvikler jordens kvalitet sig? Hvordan ser økonomien ud efter flere års drift? I hvilket omfang er det muligt at skalerer en model baseret på høj involvering og direkte kontakt? Og hvordan balancerer man ambitionerne med den praktiske hverdag som landbrugsvirksomhed?

Det er spørgsmål, som ikke kun gælder Omfaun. De gælder mange af de landbrug, der i disse år undersøger nye veje. Det er netop derfor, Omfaun er interessant.

Ikke fordi bedriften nødvendigvis repræsenterer én færdig løsning på fremtidens landbrug. Men fordi den viser en anden måde at tænke landbrugsvirksomhed på. En måde, hvor produktion, jord, natur, dyr, kunder og økonomi ikke behøver at være modsætninger, men kan udvikles som dele af samme system.

Ved Dronninglund Slot er Thomas og Frederikke Høgsbro von Obelitz i gang med at afprøve en anden fortælling om dansk landbrug. En fortælling, hvor landmanden ikke kun producerer fødevarer, men også opbygger jordens frugtbarhed, skaber levende landskaber og udvikler nye relationer mellem landbrug og samfund.For landmænd, der ønsker at forstå mulighederne i regenerativ drift, er Omfaun derfor et sted værd at følge. Ikke fordi alle skal gøre det samme, men fordi bedriften stiller nogle af de vigtigste spørgsmål for fremtidens landbrug:

Hvordan skaber vi mere værdi ud af vores jord? Hvordan bygger vi mere robuste produktionssystemer? Og hvordan kan landbruget igen blive en endnu stærkere del af løsningen på nogle af de udfordringer, vi som samfund står overfor?

Svaret findes ikke ét sted.

Men på engene omkring Dronninglund Slot er et af de interessante eksperimenter allerede i gang.