På Gut & Bösel øst for Berlin er udfordringen ikke at slippe af med vandet, men at holde på det. Jorden er sandet, næringsfattig og tør, og nedbøren er blandt den laveste i Tyskland. Det har gjort Benedikt Bösel til en af Europas mest interessante regenerative landmænd. På omkring 3.000 hektar arbejder han og hans team med agroforestry, holistisk græsning, kompost, skovomlægning og nye dyrkningssystemer for at gøre landskabet mere robust over for tørke og klimaforandringer.

Thomas Lygum Sidelmann
Redaktør
31.07.2026
Det interessante ved Bösel er ikke, at han hævder at have fundet den rigtige model. Tværtimod. Gut & Bösel beskriver sig selv som et sted, hvor man prøver at finde ud af, hvordan et stort europæisk landbrug kan fungere under helt andre klimatiske betingelser end dem, landbruget blev designet til. Og netop derfor er bedriften relevant for danske landmænd.
For selv om Danmark generelt har mere nedbør end Brandenburg, bliver variationen større: vådere vintre, kraftigere regnhændelser og længere tørre perioder. Spørgsmålet bliver derfor ikke kun, hvor meget regn der falder. Det bliver: Hvor meget af den bliver på marken? Gut & Bösel ligger i Alt Madlitz i Brandenburg, hvor familien driver omkring 3.000 hektar landbrugs- og skovareal. Omkring 1.000 hektar er agerjord, cirka 100 hektar græsland og omkring 2.000 hektar skov.
Fra investmentbank til sandjord
Benedikt Bösel havde ikke planlagt at blive landmand. Han arbejdede i finansverdenen, senere med rådgivning inden for agri-tech, og tog en kandidatuddannelse i landbrugsøkonomi. I 2016 vendte han tilbage til familiens ejendom i Brandenburg og overtog driften. Det var ikke nødvendigvis et taknemmeligt sted at begynde.
Området omkring Alt Madlitz er præget af meget sandede og næringsfattige jorder med lav nedbør. Grundvandet ligger langt nede, og tørke kan hurtigt blive den afgørende begrænsning for produktionen. Gut & Bösel beskriver selv lokaliteten som et af de vanskeligste udgangspunkter for landbrug i Tyskland. Det tvang Bösel til at tænke i noget andet end blot højere input.
Hvis vandet mangler, hjælper mere gødning ikke nødvendigvis. Hvis vinden tørrer marken ud og fører den lette jord væk, er problemet større end planteernæring. Og hvis klimaforandringerne gør de tørre år hyppigere, bliver en dyrkningsstrategi, der kun fungerer i normale år, stadig mere risikabel. Derfor begyndte spørgsmålet på Gut & Bösel at ændre sig fra:
Hvordan maksimerer vi årets udbytte?
til:
Hvordan bygger vi et landskab, der stadig kan producere om 20, 30 og 50 år?

FAKTA – Gut & Bösel
| Bedrift | Gut & Bösel |
| Jordbruger | Benedikt Bösel og team |
| Sted | Alt Madlitz, Brandenburg, Tyskland |
| Areal | Ca. 3.000 ha |
| Fordeling | Ca. 1.000 ha agerjord, 100 ha græsland og 2.000 ha skov |
| Driftsform | Økologisk landbrug og skovbrug |
| Regenerative metoder | Agroforestry, helårs plantedække, reduceret/no-till jordbearbejdning, holistisk græsning, kompost og skovomlægning |
| Husdyr | Salers- og Angus-kvæg |
| Overtagelse | Benedikt Bösel overtog driften i 2016 |
| Særligt | Omfattende forsøg og forskningssamarbejder på bedriften |
Træerne flytter ind på marken
En af de mest synlige ændringer er agroforestry. På flere af Gut & Bösels marker står træer og buske nu i lange rækker inde i selve dyrkningsfladen. De er ikke plantet som pynt. De skal arbejde.
Trærækkerne skal blandt andet reducere vindhastigheden, skabe et mere stabilt mikroklima, beskytte mod erosion, øge biodiversiteten og på længere sigt bidrage med organiske materialer og produkter.
På bedriftens nyere agroforestry-arealer eksperimenteres der blandt andet med ægte kastanje, højstammede frugttræer og træer, der også kan levere løvfoder til husdyr. På ét 26 hektar stort forsøgsareal er der etableret 36 træstriber med mere end 6.500 træer og buske fordelt på 55 træ- og urtearter.
Det er ikke en skovhave som Martin Crawfords. Maskinerne skal stadig kunne arbejde mellem rækkerne. Det er snarere et forsøg på at gøre den almindelige mark tredimensionel uden at opgive mekaniseringen. Og det er måske præcis dér, agroforestry bliver interessant for større europæiske bedrifter.
Hvad koster træernes skygge – og hvad er den værd?
Træer på marken har selvfølgelig også en pris. De optager areal. De kan konkurrere med afgrøderne om lys, vand og næringsstoffer. De komplicerer maskinkørsel. Og der går år, før mange træafgrøder giver et økonomisk afkast. Derfor er agroforestry ikke automatisk en god forretning.
Men i et tørt landskab kan beregningen heller ikke reduceres til de kvadratmeter, træerne optager. Hvis en trærække reducerer vindhastigheden og fordampningen på det omkringliggende areal, kan dens økonomiske effekt findes langt uden for selve rækken.
Hvis den reducerer erosion, øger biodiversiteten eller giver kvæget skygge under hedebølger, udfører den funktioner, som den traditionelle hektarberegning ikke nødvendigvis registrerer. Det stiller et vanskeligt, men vigtigt spørgsmål: Hvordan værdisætter vi noget, der først og fremmest gør resten af bedriften mere robust?
Vandet begynder i jorden
Træerne kan ikke løse tørken alene. Derfor arbejder Gut & Bösel samtidig med jorden. I planteavlen dyrkes forskellige afgrøder i et seks- til syvleddet sædskifte, blandt andet spelt, hvede, triticale, rug, byg, havre, solsikke, lupin, lucerne og majs. Målet er helårs plantedække og en mere levende jord, og bælgplanter spiller en vigtig rolle i kvælstofforsyningen.
Det grundlæggende princip er enkelt: En regnbyge er kun værdifuld, hvis vandet kan komme ned i jorden. Hvis jorden er kompakt, bar eller struktursvag, kan en stor del løbe væk eller fordampe igen. Hvis jorden derimod har stabile aggregater, levende rødder, biologiske porer og organisk materiale, forbedres muligheden for infiltration og lagring. Derfor bliver jordfrugtbarhed også vandforvaltning. Det er en vigtig pointe i den regenerative debat.
Man kan ikke styre nedbøren. Men man kan påvirke, hvad der sker med den, når den rammer marken.
Køerne skal også bygge jord
Kvæg spiller samtidig en central rolle i systemet.
Gut & Bösel holder Salers- og Angus-kvæg, som går ude hele året og indgår i den holistiske græsning. Bedriften beskriver dyrene som en aktiv del af arbejdet med at regenerere jorden og øge biodiversiteten. I stedet for kontinuerlig afgræsning arbejder man med styring af dyrenes tæthed og flytning mellem arealer. Når græsningen lykkes, bliver vegetationen ikke bare foder. Den bliver en biologisk motor.
Planterne fotosyntetiserer, producerer rødder og biomasse, kvæget høster en del af vegetationen, gødningen afleveres direkte på arealet, og planterne får efterfølgende tid til at restituere. Det er den samme grundidé, vi har set hos Gabe Brown og Søagergård. Men på Gut & Bösel bliver den koblet til en anden udfordring:
Hvordan skaber man mere jorddække og biologisk aktivitet på et meget tørt areal?
Her er dyrene ikke blot produktion. De er en del af landskabsforvaltningen.

Skoven er også landbrug
Noget af det mest interessante ved Gut & Bösel er, at bedriften ikke stopper ved markkanten. Omkring 2.000 hektar er skov. En stor del består af 40-60 år gamle fyrremonokulturer på meget sandet jord langt fra grundvandet. Målet er gradvist at omdanne dem til mere varierede og klimastabile blandingsskove.
Det udvider den regenerative tanke. Hvis man kun arbejder med jordens sundhed på agerjorden, men ignorerer skoven, læhegnene, vandet og de øvrige landskabselementer, arbejder man stadig kun med dele af systemet. Gut & Bösel forsøger i stedet at behandle hele ejendommen som ét landskab.
Marker. Græsland. Træer. Skov. Dyr. Vand.
Det gør bedriften interessant, fordi den bevæger sig fra regenerativ dyrkning til regenerativ landskabsforvaltning.

Gården som forsøgsstation
Bösel har været åben om, at han ikke ved, hvilke løsninger der på længere sigt bliver de rigtige. Det er måske en af hans stærkeste sider. Gut & Bösel er derfor blevet koblet tæt sammen med forskning. Gennem Finck Foundation samarbejder bedriften blandt andet med universiteter og forskningsinstitutioner og bruger omfattende jordprøver, klimamålinger og andre data til at følge udviklingen i forsøgsarealerne. Et nyere projekt beskriver omkring 10.000 jordprøver, fire universitetspartnere og klimamålere fordelt over 300 hektar.
Det er væsentligt. Regenerativt landbrug har brug for færre mirakelhistorier og mere måling. For hvis agroforestry, holistisk græsning eller nye kompostsystemer virkelig forbedrer jordens funktion og bedriftens robusthed, skal vi gerne kunne se det. Og hvis de ikke gør, skal vi også vide det. På den måde bliver Gut & Bösel ikke blot en demonstrationsgård. Den bliver et storskala markforsøg.
Men hvem betaler for eksperimentet?
Her kommer Bösel ind på et problem, der sjældent får lige så meget opmærksomhed som jordkulstof og biodiversitet. Omstilling koster penge. Træer skal plantes. Maskinsystemer skal ændres. Forsøgsmarker kan give lavere udbytte. Der skal bruges tid på at lære. Og gevinster som bedre jordstruktur eller mere robuste mikroklimaer kommer måske først efter mange år.
Samtidig kan den viden, der udvikles på pionerbedriften, senere komme hele sektoren til gode. Gut & Bösel arbejder derfor også med nye finansieringsmodeller og betaling for økosystemydelser. Det er en del af forsøget på at finde ud af, hvordan landmanden økonomisk kan bære en omstilling, hvor en del af værdien først opstår uden for den traditionelle råvareproduktion. Det er et meget europæisk spørgsmål. For hvis samfundet ønsker mere kulstof i jorden, mindre erosion, mere biodiversitet og bedre vandhåndtering, kan man ikke uden videre forvente, at landmanden alene betaler alle etableringsomkostningerne.
Fra Farmer of the Year til Farm Rebellion
Benedikt Bösel blev i 2022 kåret til Landwirt des Jahres – Farmer of the Year – i Tyskland og har siden fået stor offentlig opmærksomhed. Hans arbejde blev senere centrum for dokumentarserien Farm Rebellion, og i 2023 udgav han bogen Rebellen der Erde.
Det kan let gøre historien til endnu en fortælling om en karismatisk regenerativ frontfigur. Men det mest interessante ligger efter min vurdering et andet sted. Gut & Bösel er værd at følge, fordi bedriften er stor nok til, at problemerne med skala ikke kan gemmes væk.
Man kan ikke håndluge 1.000 hektar agerjord. Man kan ikke ignorere maskinernes arbejdsbredde. Man kan ikke plante tusindvis af træer uden at tænke økonomi og logistik. Og man kan ikke nødvendigvis vente 20 år på at finde ud af, om et system virker. Det tvinger den regenerative tanke ind i den virkelighed, hvor store europæiske landbrug faktisk eksisterer.
Hvad kan en dansk landmand lære af Gut & Bösel?
Det er næppe ægte kastanje mellem alle danske hvedemarker, der bliver den direkte lære. Det interessante er rækkefølgen i tænkningen. Bösel begynder ikke kun med afgrøden. Han begynder med stedet.
- Hvor kommer vinden fra?
- Hvor løber vandet?
- Hvor tørrer jorden hurtigst ud?
- Hvor findes erosionen?
- Hvor kan træer skabe læ?
- Hvor kan husdyr gøre nytte?
- Hvor kan levende rødder forlænge den biologiske sæson?
- Og hvilke dele af landskabet fungerer i dag dårligere, end de kunne?
Det er relevante spørgsmål på 50 hektar. Og på 1.000. For måske bliver fremtidens effektive landbrug ikke kun det landbrug, der kan få den største maskine hurtigst over marken. Måske bliver det landbrug, der er bedst til at holde på de ressourcer, der allerede findes på bedriften.
Vand. Næringsstoffer. Kulstof. Biomasse. Og biologisk liv.
Gut & Bösel ligger på noget af Tysklands tørreste og mest sandede landbrugsjord. Derfor er spørgsmålet, som driver Benedikt Bösels arbejde, egentlig meget enkelt: Hvis vi ikke kan kontrollere klimaet omkring marken, hvor meget kan vi så ændre klimaet inde i selve marken?














