Spangmosegaard

___________

Et nyt landbrug, hvor dyr og planter arbejder sammen om fremtidens fødevareproduktion.

Ved Vejle Ådal er Michael Kjerkegaard i gang med at udvikle et nyt unikt, regenerativt landbrug, hvor grise bearbejder jorden, gæs høster korn, og frugttræer vokser mellem markerne. På Spangmosegaard kombinerer han husdyr, grøntsager, korn og flerårige afgrøder i et samlet regenerativt produktionssystem. Ambitionen er at skabe et landbrug, hvor naturens egne processer udfører en langt større del af arbejdet, jordens frugtbarhed vokser, og en ny generation af jordbrugere kan skabe sig en levevej.

Thomas Lygum Sidelmann
Thomas Lygum Sidelmann

Redaktør

31.07.2026

I forbindelse med en fælles generalforsamling for foreningerne HOPLA og Regenerativt Jordbrug, besøgte jeg Michael Kjerkegaard på Spangmosegaard i Vork ved Egtved. Efter den formelle dagsorden præsenterede Michael sine tanker for gårdens udvikling. Med udgangspunkt i sin markplan og græsningsplan fortalte han om et landbrug, hvor grise, gæs, høns, kvæg, grøntsager, korn og frugttræer skal indgå i et nøje planlagt samspil.

Det var især helheden i projektet, og dets særlige form der gjorde indtryk. Hvert enkelt element i markplanen havde flere funktioner, og dyrenes bevægelser gennem landskabet var tænkt sammen med afgrødernes vækst, jordens frugtbarhed og den fremtidige produktion.

På gårdens 22 hektar er Michael i gang med at etablere et usædvanligt dyrkningssystem med 30 cirkelformede marker, drivhuse, 1500 frugt- og nøddetræer og bærbuske. Kvæg og grise flyttes systematisk mellem markerne, hvor de bearbejder jorden og tilfører næringsstoffer. Gæssene afgræsser vegetationen og høster senere korn direkte fra aksene. Mellem markerne skal flerårige afgrøder med tiden skabe et stadig mere produktivt og biologisk mangfoldigt landskab.

Det er en vision om et landbrug, hvor naturens processer ikke blot understøtter produktionen, men bliver selve drivkraften bag den.

Michael Kjerkegaard har gennem mere end 15 år arbejdet med holistisk planlagt afgræsning på sin anden bedrift, Eskelyst i Vejle Ådal. Her har han opbygget omfattende erfaringer med at lade husdyrenes græsning indgå aktivt i udviklingen af jordens frugtbarhed.

På Spangmosegaard tager han nu disse erfaringer et skridt videre. Her er ambitionen at kombinere husdyrhold, grøntsagsdyrkning, kornproduktion og skovlandbrug i et samlet regenerativt produktionssystem, der samtidig skal kunne skabe et økonomisk grundlag for en ny generation af jordbrugere. [1][2]

Spangmosegaard

Bedrift Spangmosegaard
Landmand Michael Kjerkegaard
Beliggenhed Vork ved Egtved, Vejle Kommune
Areal 22 hektar
Dyrkningssystem 30 cirkelformede marker, polytunneler, polyafgrøder og skovlandbrug
Husdyr Grise, gæs og planlagt integration af kvæg og høns
Planteproduktion Grøntsager, vårkorn, græs, kløver og frugt
Regenerative metoder Holistisk planlægning, husdyrintegration, biologisk jordbearbejdning, sædskifte, polyafgrøder, skovlandbrug og næringsstofrecirkulering
Øvrig bedrift Eskelyst – cirka 300 hektar afgræsning og naturpleje
Formidling Videnscenter for Holistisk Management

Bedriftsoplysningerne er fra 2026. Nogle produktioner og anlæg er fortsat under etablering.

Fra konventionelt landbrug til holistisk afgræsning

Michael overtog Eskelyst efter sin far i 1993 og har siden udviklet bedriften fra et mindre landbrug med blandet planteavl til en økologisk, græsbaseret kvægproduktion. Han begyndte som konventionel landmand, men blev efterhånden en mere og mere interesseret i en regenerativ og økologisk tilgang til både husdyrhold og arealforvaltning. 

Et afgørende skridt kom i 2009, hvor han begyndte at arbejde med holistisk planlagt afgræsning. I stedet for at lade kvæget opholde sig på de samme arealer gennem længere perioder, begyndte han at flytte dyrene systematisk mellem mindre folde.

Princippet efterligner nogle af de naturlige processer, der kendetegner store græssende dyreflokke. Dyrene afgræsser et område i en forholdsvis kort periode, hvorefter planterne får tid til at genvokse og opbygge nye energireserver. Samtidig træder dyrene en del af plantematerialet ned mod jordoverfladen. Her bliver det til føde for regnorme, svampe og mikroorganismer, som omsætter det organiske materiale og bidrager til udviklingen af jordens struktur og frugtbarhed.

På Eskelyst har Michael udviklet et græsbaseret produktionssystem, der i dag omfatter omkring 300 hektar afgræsning og naturpleje med cirka 120 moderdyr. Kvæget lever ude året rundt, og markdriften er indrettet efter græssets vækst og jordens biologiske processer. Erfaringerne har overbevist Michael om, at produktivitet ikke alene handler om at maksimere udbyttet ved hjælp af mekanisering og eksterne ressourcer. Det handler i lige så høj grad om at udvikle et produktionssystem, hvor planternes fotosyntese, jordens biologiske liv og dyrenes naturlige adfærd arbejder sammen.

Den tankegang er fundamentet for Spangmosegaard.

Når jordens organiske materiale bliver en del af dyrkningskapitalen

Arbejdet med holistisk management på Eskelyst agerjord, har givet Michale nogle interessante regenerative erfaringer. Her vurderer han at  jordens indhold af organisk materiale er steget fra 2 til 5 procent over cirka ti år. Samtidig er der opbygget 20 år gamle græsmarker, der producerer omkring 5.000 foderenheder pr. hektar uden tilførsel af gødning eller mekanisk jordbearbejdning. [3]

Det er bemærkelsesværdige erfaringer, der illustrerer det regenerative jordbrugs måske vigtigste potentiale: At landbrugets produktionsgrundlag kan forbedres gennem selve produktionen.

De runde marker – et landbrug designet som et kredsløb

Det mest iøjnefaldende ved Spangmosegaard er de 30 cirkelformede marker. Hver cirkel er omkring 0,4 hektar, og tilsammen danner de grundlaget for en nøje planlagt rotation mellem husdyr og afgrøder. Markernes størrelse gør det muligt at styre dyrenes opholdstid og påvirkning af jorden, og samtidig opfylder de størrelseskravene for arealstøtte.

De cirkelformede marker er organiseret i grupper på tre omkring en fælles polytunnel. Den kan fungere som ly for grisene og senere som drivhus til grøntsagsproduktionen.

Mellem cirklerne opstår arealer til frugttræer, bærbuske og andre flerårige afgrøder, mens større arealer indgår i systemet med polyafgrøder.

Det særligt interessante er, at markernes udformning ikke blot handler om, hvordan jorden opdeles. Den er udgangspunktet for, hvordan hele produktionen organiseres. Husdyrenes bevægelser, afgrødernes sædskifte, næringsstofkredsløbet og anvendelsen af bygninger og infrastruktur er tænkt sammen fra begyndelsen.

Hvor en traditionel landbrugsbedrift ofte består af relativt adskilte produktionsgrene, forsøger Michael at skabe et landbrug, hvor hver aktivitet leverer ressourcer og funktioner til den næste. Det giver mulighed for at øge den samlede produktivitet ved at udnytte de biologiske samspil mellem husdyr, planter og jord. [1][2]

Køerne – første led i det regenerative sædskifte

Michael har udviklet en gennemtænkt græsningsplan for Spangmosegaard med afsæt i hans erfaringer med  holistisk planlangt afgræsning. Køerne kommer ind på markerne som de første og udnytter græs, kløver og andre foderplanter, som er vokset frem siden den foregående dyrkningscyklus. Gennem afgræsningen omsætter køerne plantedækket til mælk og kød, samtidig med at de tilfører gødning og stimulerer planternes genvækst. Deres tramp påvirker vegetationen og bringer en del af plantematerialet i kontakt med jordoverfladen, hvor det kan omsættes af jordens organismer.
Nogle dage efter kørere er flyttet er det tanken at der skal høns ind på arealet, men denne del af produktionen er endnu ikke implementeret i driften. 

Grisene overtager plovens arbejde

Når køerne flyttes videre, overtager grisene arealet. På Spangmosegaard er grisene langt mere end en kødproduktion. De er en aktiv del af dyrkningssystemet og udfører en række funktioner, som i et traditionelt landbrug kræver mekanisk jordbearbejdning. Omkring 250 frilandsgrise flyttes systematisk mellem de 30 cirkelformede marker. De opholder sig omtrent en uge på hvert areal, hvor de æder plantedækket, roder i jorden og tilfører gødning.

Når grisene forlader marken, har de bearbejdet jordoverfladen og skabt mulighed for at etablere en ny afgrøde. Derefter kan der sås korn, grøntsager eller græs- og kløverblandinger, som indgår i det videre sædskifte. Grisene fungerer dermed både som biologiske jordbearbejdningsredskaber, gødningsspredere og producenter af fødevarer. Samtidig bliver de en del af bedriftens næringsstofkredsløb. Plantedækket omsættes gennem dyrene, og en del af næringsstofferne føres tilbage til jorden, hvor de kan understøtte den næste afgrøde.

Det er en anden måde at tænke jordbearbejdning på.

Hvor maskiner tilfører mekanisk energi til marken, udnytter grisene deres naturlige adfærd til at udføre et arbejde, som samtidig indgår i deres egen fødeoptagelse og vækst. Den intensive rodning skaber en jordforstyrrelse, men i Michaels system indgår den i et planlagt sædskifte, hvor nye afgrøder hurtigt skal overtage arealet. Dermed forbindes en kortvarig jordbearbejdningsfase med længere perioder med fotosyntese, rodvækst og biologisk aktivitet. Potentialet ligger i det samlede kredsløb: At husdyrproduktion og planteavl ikke blot foregår på samme bedrift, men bliver gensidigt afhængige dele af det samme dyrkningssystem. [1][5]

Når husdyr og planteavl bliver ét produktionssystem

I et specialiseret landbrug er planteavl og husdyrproduktion ofte adskilt. Planteavleren producerer afgrøder, mens husdyrproducenten importerer foder og skal håndtere betydelige mængder husdyrgødning.

Integrerede plante- og husdyrsystemer kan forbinde disse kredsløb og skabe en langt mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Et videnskabeligt studie offentliggjort i 2026 undersøgte kvælstofstrømmene i integrerede plante- og drøvtyggersystemer. I studiets modellering blev der fundet følgende forbedringer sammenlignet med adskilte systemer:

+51 % Kvælstofudnyttelse
På systemniveau

−41 % Tilførsel af syntetisk kvælstofgødning
Gennem bedre recirkulering

Når dyrene æder afgrøder og planterester, bliver en del af næringsstofferne indbygget i animalske produkter, mens resten kan føres tilbage til marken gennem gødningen. Samtidig kan bælgplanter tilføre nyt kvælstof til systemet gennem biologisk kvælstoffiksering.

Kilder: Integrated crop-livestock systems: Closing nitrogen cycles (2026) og FAO – Integrated Crop-Livestock Systems.
Forskningsresultaterne stammer fra en systemanalyse af plante- og drøvtyggerproduktion og kan ikke direkte overføres som målte effekter for grisene og gæssene på Spangmosegaard.

Gæssene – når høsten bliver en del af fødekæden

Også bedriftens omkring 500 gæs har fået en særlig rolle. Om foråret afgræsser gæssene vegetationen omkring de cirkelformede marker. Her holder de græs og urter nede, omsætter biomasse og tilfører næringsstoffer gennem deres gødning. Når kornet senere modner, flyttes gæssene ind på markerne, hvor de høster kernerne direkte fra aksene.

Det åbner for en grundlæggende anderledes måde at tænke kornproduktion på. Hvor kornet normalt høstes med mejetærsker, transporteres, opbevares og eventuelt forarbejdes til dyrefoder, lader Michael gæssene udføre høsten direkte på marken. Kornets energi overføres til dyrene uden de mellemliggende arbejdsgange, samtidig med at næringsstoffer tilbageføres til jorden.

Potentialet rækker langt ud over besparelsen på diesel og maskiner. Når husdyr og afgrøder indgår i et fælles kredsløb, bliver det muligt at udvikle produktionssystemer, hvor flere funktioner løses samtidig. Gæssene afgræsser, høster, omsætter biomasse og producerer fødevarer. Landmanden høster værdien af det samlede samspil frem for at betragte hver produktionsgren isoleret.

Det er et godt eksempel på en af de mest spændende muligheder i regenerativt jordbrug: At biologisk integration kan skabe nye former for produktivitet, hvor en større del af arbejdet udføres ved hjælp af solenergi, plantevækst og dyrenes naturlige adfærd. På Spangmosegaard bliver gæssene dermed en vigtig del af et landbrug, hvor effektivisering ikke blot handler om større maskiner, men om at designe mere intelligente og sammenhængende biologiske systemer. [1]

Grøntsager, korn og polyafgrøder skaber et produktivt sædskifte

Den biologiske integration fortsætter i planteproduktionen. Når grisene har bearbejdet jorden, etableres nye afgrøder, som kan udnytte de frigivne næringsstoffer og samtidig tilføre ny biomasse til systemet. Grøntsager, korn, græs og kløver indgår i rotationen, mens forskellige plantearter også dyrkes sammen i polyafgrøder.

Michael beskriver, hvordan polyafgrøderne udvikler sig på bedriften, og hvordan kornet hurtigt spirer frem på marker, hvor grisene tidligere har gået. [5] Det giver et konkret billede af, hvordan et regenerativt sædskifte kan fungere som et sammenhængende forløb mellem dyr og planter.

Græs og kløver opbygger biomasse og understøtter jordens biologiske liv. Grisene omsætter plantedækket og skaber grundlaget for en ny afgrøde. Korn og grøntsager udnytter næringsstofferne og producerer salgbare fødevarer, mens efterfølgende afgrøder igen sørger for plantedække og tilførsel af organisk materiale. Polyafgrøderne giver desuden mulighed for at kombinere planter med forskellige rodsystemer, vækstformer og funktioner.

Bælgplanter kan bidrage med biologisk fikseret kvælstof, dybtgående rødder kan udnytte andre dele af jordprofilet, og en varieret plantedækning kan skabe flere levesteder for jordens organismer. Dermed bliver sædskiftet en aktiv del af arbejdet med at opbygge jordens frugtbarhed.

Et særligt element er de ti polytunneler, der kombinerer flere funktioner. Når de anvendes som læ og opholdssted for grisene, indgår de i husdyrproduktionen. Når grisene er flyttet, kan arealerne anvendes til dyrkning af eksempelvis kartofler og andre grøntsager. Husdyrproduktion og grøntsagsdyrkning kommer dermed til at dele en del af den samme infrastruktur.

Michael har et langsigtet mål om at producere op mod 150 ton grøntsager årligt, mens han aktuelt har en forventning på omkring 100 ton. Tallene er udtryk for bedriftens ambitioner i en udviklingsfase, men illustrerer, hvor stor produktion Michael ønsker at skabe på et forholdsvis begrænset areal. [1][5]

Spangmosegaards produktionsmål

150 ton Grøntsager

40 ton Frugt Når træerne er udviklet

250 Slagtegrise Planlagt årlig produktion

500 Slagtegæs Planlagt årlig produktion

5–10 Køer Mælk og osteproduktion

Æg Fra høns Planlagt integration med kvæget

Frugttræerne forbinder markerne i et produktivt skovlandbrug

Mellem de runde marker etableres frugttræer og bærbuske, som med tiden skal udvikle sig til en betydelig del af produktionen. I Michaels samlede plan indgår omkring tre hektar æbleplantage, og ambitionen er på længere sigt at producere cirka 40 ton frugt og nødder årligt. Dermed bliver skovlandbruget en selvstændig indtægtskilde, som samtidig tilfører dyrkningssystemet nye økologiske funktioner.

Hvor korn og grøntsager primært optager jordens øverste vækstlag, kan træernes dybere og mere permanente rodsystemer udnytte andre dele af jordprofilet.

Træerne tilfører organisk materiale gennem blade, fine rødder og rodudskillelser. Efterhånden som de vokser til, kan de skabe læ, moderere temperaturer og påvirke vandbalancen på markerne. Samtidig giver træer og buske en mere varieret fysisk struktur i landskabet. De kan skabe levesteder for fugle, insekter og andre organismer, som blandt andet bidrager til bestøvning, naturlig skadedyrsregulering og omsætning af organisk materiale.

Det flerårige plantedække betyder også, at en del af landskabet kan fortsætte med at optage kulstof og udvikle rodsystemer gennem mange år. På Spangmosegaard bliver skovlandbruget dermed en integreret del af det samlede produktionssystem. De cirkelformede marker skaber rammerne for den intensive rotation mellem husdyr og enårige afgrøder, mens træer og buske opbygger mere permanente biologiske strukturer omkring dem.

Med tiden kan denne kombination udvikle et produktionslandskab med flere vegetationslag, forskellige rodzoner og en større samlet udnyttelse af sollys, vand og næringsstoffer. Det er netop et af skovlandbrugets store potentialer: At øge den biologiske kompleksitet og samtidig skabe flere salgbare produkter fra det samme areal. [1][5]

Når 1 hektar producerer som 1,4 hektar

En af skovlandbrugets store styrker er muligheden for at udnytte sollys, vand og næringsstoffer gennem flere forskellige vegetationslag. Når træer og enårige afgrøder vokser sammen, kan den samlede produktion overstige, hvad de samme afgrøder ville producere, hvis de blev dyrket hver for sig.

Det måles med Land Equivalent Ratio (LER), som beskriver, hvor meget jord der skulle anvendes i separate dyrkningssystemer for at opnå samme samlede produktion.

1,0 ha Integreret skovlandbrug

1,4 ha Tilsvarende produktion i separate dyrkningssystemer

Europæiske undersøgelser har fundet LER-værdier mellem 1,36 og 2,00 for fem forskellige skovlandbrugssystemer. Et dansk studie af kombineret fødevare- og energiproduktion har vist værdier mellem 1,14 og 1,34.

Det betyder, at skovlandbrug under de undersøgte forhold kunne producere den samme mængde produkter med et mindre samlet areal. På Spangmosegaard bliver dette princip videreudviklet, når frugttræer, grøntsager og husdyrproduktion integreres i det samme landskab.

Kilder: Productivity and Economic Evaluation of Agroforestry Systems (2020) og Agroforestry Benefits and Challenges for Adoption in Europe (2020).

Regnormene – medarbejderne under jordoverfladen

For Michael Kjerkegaard er husdyrene over jorden kun en del af arbejdsstyrken. Under jordoverfladen findes et langt større biologisk samfund af regnorme, svampe, bakterier og andre organismer, som spiller en afgørende rolle for jordens frugtbarhed. Michael fremhæver eksempelvis hvordan regnormene er med til at omsætte planterester og transportere organisk materiale ned gennem jordprofilet. Deres gange kan forbedre jordens porøsitet, så vand og luft lettere bevæger sig gennem jorden. Samtidig bidrager bakterier og svampe til omsætningen af organisk materiale og til frigivelsen og fastholdelsen af næringsstoffer.

Planternes rodsystemer spiller en central rolle i dette samspil. Gennem fotosyntesen producerer planterne sukkerstoffer og andre organiske forbindelser, som delvist udskilles omkring rødderne og understøtter et omfattende biologisk netværk. Når dyrkningssystemet indrettes med en stor variation af planter og længere perioder med levende rødder, skabes der mulighed for at opbygge et mere aktivt og funktionelt jordøkosystem. Den biologiske aktivitet kan samtidig forbedre jordens evne til at holde på vand, modstå erosion og understøtte en stabil afgrødeproduktion.

På Spangmosegaard bliver udviklingen af jordens biologiske liv derfor en central del af dyrkningsstrategien. Målet er en jord, som bliver mere frugtbar år for år, og hvor behovet for eksterne ressourcer gradvist kan reduceres.

Et landbrug med plads til det vilde liv

Det varierede dyrkningslandskab på Spangmosegaard skaber også muligheder for at udvikle biodiversiteten. Michael har blandt andet observeret vagtler, agerhøns, fasaner, harer og rådyr på bedriften. Her viser Spangmosegaard, hvordan produktion og biodiversitet kan tænkes sammen i et fælles landskab. De flerårige beplantninger skaber permanente strukturer, mens græsmarker, polyafgrøder og varierende plantedække giver forskellige habitater.

Når markerne gennemgår forskellige faser i sædskiftet, opstår der en mosaik af vegetationstyper, som kan tilbyde føde, skjul og levesteder til forskellige arter. På længere sigt kan de voksende træer og buske være med til at forbinde disse levesteder og skabe mere sammenhængende økologiske strukturer. Spangmosegaard illustrerer dermed potentialet i at udvikle dyrkningslandskaber, hvor produktionen selv er med til at skabe biologisk variation. Det gælder både livet over jorden og de organismer, som opbygger frugtbarheden under jordoverfladen.

På Spangmosegaard kan kombinationen af runde marker, frugt- og nøddetræer, græsningsarealer og polyafgrøder skabe et tæt netværk af levesteder. Dermed kan bedriftens funktionelle biodiversitet understøtte flere af de funktioner, som ellers kræver menneskelig arbejdsindsats eller eksterne ressourcer.

Biodiversitet som en del af landbrugets produktionsgrundlag

I regenerativt jordbrug bliver biodiversitet ikke alene betragtet som et naturhensyn. Den er også en aktiv del af landbrugets produktivitet.

Et varieret dyrkningslandskab med træer, buske, græs, enårige afgrøder og forskellige levesteder kan understøtte en lang række økologiske funktioner. Bestøvende insekter bidrager til frugtsætningen. Rovbiller, edderkopper og snyltehvepse kan regulere skadedyr. Regnorme og mikroorganismer omsætter organisk materiale og bidrager til næringsstofkredsløbet.

Forskning har fundet god evidens for en samlet positive effekter af skovlandbrug på biodiversitet og økosystemtjenester. Særligt jordfrugtbarhed, erosionskontrol og biodiversitet blev forbedret sammenlignet med de undersøgte traditionelle landbrugs- og skovbrugssystemer.

Kilde: Torralba et al. (2016): Do European agroforestry systems enhance biodiversity and ecosystem services? A meta-analysis.

Regenerativ fødevareproduktion oven på fremtidens drikkevand

Spangmosegaard ligger i et område med sårbare grundvandsressourcer, hvor der etableres nye vandboringer til forsyning af blandt andet Vejle og Fredericia. Det giver bedriften en særlig samfundsmæssig dimension. Store dele af dansk landbrug står over for nye krav til beskyttelsen af drikkevand, vandmiljø og natur. I områder med sårbare grundvandsressourcer kan anvendelsen af pesticider og risikoen for nitratudvaskning skabe konflikter mellem fødevareproduktion og vandforsyning.

På Spangmosegaard forsøger Michael at vise en anden vej. Ved at kombinere økologisk dyrkning, levende plantedække, flerårige afgrøder, holistisk afgræsning og et mere sammenhængende næringsstofkredsløb ønsker han at udvikle en produktiv landbrugsdrift, som samtidig understøtter beskyttelsen af grundvandet. Den økologiske drift udelukker syntetiske pesticider, holistisk planlagt afgræsning kan fordele kvælstoftilførslen mere jævnt ud over vækstsæsonen, mens en aktiv styring af afgrødernes næringsstofoptag og jordens biologiske processer giver muligheder for at begrænse udvaskningen af kvælstof.

Særligt de flerårige afgrøder kan spille en vigtig rolle. Permanente rodsystemer og lange vækstsæsoner giver mulighed for at optage næringsstoffer gennem en større del af året, mens træer og buske kan udnytte dybere dele af jordprofilet. Spangmosegaard kan dermed blive et værdifuldt demonstrationsprojekt for, hvordan aktiv fødevareproduktion og grundvandsbeskyttelse kan kombineres.

Det er et perspektiv med stor relevans i Danmark, hvor betydelige landbrugsarealer ligger oven på drikkevandsressourcer, som skal beskyttes i de kommende år. Hvis erfaringerne fra Spangmosegaard kan omsættes til dokumenterbare forbedringer af jordens funktion og en lav næringsstofbelastning, kan de inspirere til nye modeller for landbrug i sårbare indvindingsområder. [1][6]

Læs mere om kvælstofkredsløbet i det regenerative landbrug

Levende rødder holder på kvælstoffet

Når en afgrøde høstes, kan der fortsat være betydelige mængder plantetilgængeligt kvælstof i jorden. Hvis jorden efterlades uden aktiv plantevækst, kan en del af dette kvælstof blive udvasket med regnvandet. Efterafgrøder og flerårige afgrøder kan optage kvælstoffet og fastholde det i levende plantemateriale, indtil det igen kan indgå i produktionen.

Et dansk langvarigt sædskifteforsøg fra Aarhus Universitet viste, at efterafgrøder i gennemsnit reducerede kvælstofudvaskningen med:

23 kg N/ha årlig reduktion i forsøgets sædskifter med efterafgrøder sammenlignet med sædskifter uden

En senere dansk undersøgelse af gentagen dyrkning af efterafgrøder fandt reduktioner i nitratudvaskningen på 38–91 % i de undersøgte udvaskningsperioder sammenlignet med bar jord. Det understreger det store potentiale i at planlægge dyrkningssystemer med levende rødder gennem så stor en del af året som muligt.

På Spangmosegaard kan denne viden udnyttes gennem en præcis timing mellem grisenes jordbearbejdning, etableringen af nye afgrøder og de flerårige beplantninger. Dermed kan næringsstofferne i højere grad fastholdes som en produktiv ressource i landbruget, samtidig med at grundvandet beskyttes.

Kilder: De Notaris et al. (2018), Aarhus Universitet og Residual effects of repeated catch crops (2025).

Et landbrug, som den næste generation skal kunne etablere

Dansk landbrug har gennem flere årtier udviklet sig mod større bedrifter, dyrere maskiner og et stigende kapitalbehov. For unge, der ønsker at etablere sig som selvstændige landmænd, er adgangen til jord og finansiering derfor blevet en stadig større udfordring. Med Spangmosegaard ønsker Michael Kjerkegaard at afprøve en anden model. Ambitionen er at udvikle en bedrift, som en nyuddannet landmand kan etablere sig med uden at skulle investere et tocifret millionbeløb. [2]

På Spangmosegaard forsøger Michael at skabe en høj samlet produktion på et begrænset areal ved at kombinere flere forskellige indtægtskilder. Det er en radikal anderledes tilgang til landbrugets økonomi. Hvor den traditionelle strukturudvikling i høj grad har været drevet af specialisering, mekanisering og stordrift, arbejder Michael med diversificering og biologisk integration. Det giver mulighed for at skabe en højere samlet værdi pr. hektar og mulighed for at fordele indtjeningen så vel som risikoen på flere forskellige produkter.

I hans langsigtede vision indgår blandt andet:

  • 100–150 ton grøntsager årligt.
  • Omkring 40 ton frugt fra æbletræer og andre flerårige afgrøder.
  • 250 slagtegrise.
  • 500 slagtegæs.
  • Mælk og ost fra 5–10 køer.
  • Ægproduktion fra høns, som følger kvæget på græs.
  • Honning fra bier.

Samtidig skal flere af produktionerne understøtte hinanden, så behovet for maskiner, eksterne gødningsstoffer og særskilte produktionsfaciliteter reduceres. [5]

Spangmosegaard viser herved integrerede plante- og husdyrsystemer som en mulighed for at øge den samlede produktion, forbedre ressourceudnyttelsen og skabe mere økonomisk robuste bedrifter. Bedriften kan her inspirere til en landbrugsudvikling, hvor små og mellemstore bedrifter får nye muligheder for at skabe høj produktivitet uden tilsvarende store investeringer i maskiner og specialiserede produktionsanlæg.

Grøntsager og frugt kan levere en relativt høj omsætning fra et begrænset areal, mens husdyrene samtidig udfører funktioner i dyrkningssystemet. Gødning, planterester og biomasse bliver interne ressourcer, som kan cirkulere mellem de forskellige produktionsgrene. Dermed forsøger Michael at udvikle en model, hvor en større del af landbrugets værdiskabelse kommer fra biologisk produktivitet frem for kapitaltunge investeringer.

Spangmosegaard er fortsat i en etableringsfase, og de langsigtede produktionsmål er endnu ikke dokumenteret som realiserede resultater. Men projektet rummer et vigtigt perspektiv på fremtidens landbrug. Hvis en sådan model kan skabe en tilfredsstillende indtjening og samtidig opbygge jordens frugtbarhed, kan den være med til at åbne landbruget for en ny generation af selvstændige jordbrugere.

Fra stordriftsfordele til samdriftsfordele

Dansk landbrug har gennem årtier søgt produktivitetsforbedringer gennem større bedrifter, specialisering og mekanisering. Spangmosegaard illustrerer en anden mulighed: at skabe produktivitetsforbedringer ved at kombinere flere forskellige produktioner på det samme areal. Dette kan betegnes som regenerativ intensivering – en udvikling, hvor landbrugets samlede værdiskabelse øges gennem biologiske samspil og bedre ressourceudnyttelse.

En bedrift med grøntsager, frugt, korn, grise, gæs, kvæg, honning og ægproduktion kan skabe indtægter fra flere produkter. Samtidig kan de forskellige produktioner dele ressourcer og løse funktioner for hinanden.

Den økonomiske værdi kan opstå på flere niveauer:

  • Flere produkter pr. hektar: Forskellige produktionsgrene udnytter arealet gennem sæsonen og i forskellige vegetationslag.

  • Lavere investeringsbehov: Dyr og biologiske processer kan udføre arbejdsopgaver, som ellers kræver maskiner.

  • Bedre ressourceudnyttelse: Planterester, græs og næringsstoffer recirkuleres internt.

  • Flere indtægtskilder: Bedriften bliver mindre afhængig af prisen på en enkelt afgrøde.

  • Opbygning af dyrkningskapital: Jordens frugtbarhed, træer og produktive flerårige beplantninger udvikles som langsigtede aktiver.

Effektiviteten skabes ikke alene inden for hver produktionsgren, men i forbindelserne mellem dem.

Faglig baggrund: FAO – Integrated Crop-Livestock Systems og Sekaran et al. (2021): Role of integrated crop-livestock systems in improving agriculture production and addressing food security.

Mindre maskinkraft – mere biologisk produktivitet

En afgørende del af Michaels vision er at reducere landbrugets afhængighed af energi- og kapitalintensive arbejdsgange.

I moderne landbrug udføres store dele af arbejdet gennem maskiner, som kræver brændstof, fremstilling, vedligeholdelse og løbende investeringer, men på Spangmosegaard forsøger Michael at erstatte en del af disse funktioner med biologiske processer.

Grisene bearbejder jorden. Gæssene afgræsser og høster. Planterne opbygger organisk materiale. Regnorme og mikroorganismer omsætter biomasse og udvikler jordens struktur. Træer og buske optager solenergi gennem lange vækstsæsoner og producerer samtidig frugt, biomasse og økologiske funktioner.

Det er i virkeligheden en anden måde at organisere energiforbruget i landbruget på. Solenergien driver planternes fotosyntese, som danner grundlaget for både planteproduktion, husdyrhold og jordens biologiske processer. Når husdyrene samtidig udfører dele af markarbejdet, kan systemet potentielt reducere behovet for fossile brændstoffer, mekanisering og eksterne ressourcer væsentligt. Men der ligger også et stort potentiale i at udvikle enklere og mere intelligente arbejdsgange.

Michael har blandt andet et mobilt græsnings- og natbur til gæssene. Formålet er at forbedre beskyttelsen mod rovdyr og samtidig gøre det langt lettere at flytte dyrene mellem markerne. Han har peget på muligheden for at reducere en arbejdsopgave fra halvanden time til få minutter. [7] Det illustrerer, hvordan innovation i regenerativt landbrug kan handle om noget helt andet end stadig større maskiner. Her handler det om at udvikle redskaber og produktionssystemer, der gør det lettere at samarbejde med naturens processer.

Spangmosegaard som levende laboratorium

Michael Kjerkegaards engagement rækker langt ud over hans egne bedrifter. Han er forperson for Økologisk Landsforening, hvor han blev genvalgt i marts 2026, og har i en årrække arbejdet med at udbrede kendskabet til holistisk management og regenerativt jordbrug i foreningen. [8]

På Spangmosegaard er ambitionen også at skabe et sted, hvor landmænd, rådgivere, forskere og andre interesserede kan mødes om udviklingen af fremtidens produktionssystemer. Bedriften vil fremadrette rumme det Michale kalder for Videnscenter for Holistisk Management, og gården har allerede dannet  rammen om arrangementer med Food & Bio Cluster Denmark, Hopla og Regenerativt Jordbrug. 

Det er en vigtig dimension af projektet. Når nye dyrkningssystemer skal udvikles, er det afgørende, at erfaringerne deles, diskuteres og afprøves under virkelige produktionsforhold. Spangmosegaard fungerer derfor ikke alene som et landbrug, men også som et sted for praktisk innovation. Her kan sammenhængene mellem husdyr, planteavl, jordbiologi, arbejdskraft og økonomi undersøges som dele af det samme system. Projektet tager således ikke udgangspunkt i en enkelt regenerativ metode, som skal tilføjes et eksisterende dyrkningssystem. Det begynder med at gentænke selve systemet med afsæt i de regenerative dyrkningsprincipper.

Fra én gård til et nyt fødevaresystem

Michael Kjerkegaards ambitioner rækker ud over Spangmosegaards egne marker.

Han forestiller sig, at tilsvarende produktionssystemer kan etableres omkring de større danske byer. Her ser han muligheden for fem til ti gårde omkring en større by, som kunne producere grøntsager og andre fødevarer til det lokale marked. [1] Det perspektiv er interessant i en tid, hvor dansk landbrugsproduktion er blevet stadig mere specialiseret, og hvor en stor del af den danske grøntsagsforsyning kommer fra udlandet.

En ny generation af mindre, intensive og biologisk integrerede landbrug omkring byerne kunne bidrage til en mere varieret dansk fødevareproduktion, så byer og opland i højere grad fungerer mere selvforsynende. Samtidig kunne landmændene skabe tættere forbindelser til deres lokale markeder gennem gårdbutikker, fødevarefællesskaber, restauranter, storkøkkener og direkte leveringsaftaler. En sådan udvikling kunne også skabe nye muligheder for at kombinere fødevareproduktion med beskyttelse af drikkevand, landskabspleje og biodiversitet i de bynære landbrugsområder.

Spangmosegaard peger dermed mod en model, hvor det ikke nødvendigvis er bedrifternes størrelse, som afgør deres betydning. Det kan i lige så høj grad være deres produktivitet pr. hektar, deres ressourceeffektivitet og deres evne til at indgå i lokale kredsløb.

Når landbruget arbejder med naturen

Da Michael Kjerkegaard præsenterede sin runde markplan og græsningsplan efter generalforsamlingen på Spangmosegaard, var jeg i først omgang skeptisk.

Runde marker? Giver det ikke en masse spildareal?

Men efter Michales præsentation var det tydeligt, at de runde marker blot var den synlige del af en langt større fortælling.

Bag markernes særlige geometri ligger en vision om et landbrug, hvor planter, dyr og jordens biologiske liv indgår i et tæt og produktivt samspil. Grisene forbereder jorden til nye afgrøder. Gæssene høster kornet. Køerne omsætter græs til mælk og kød. Frugttræerne skaber en flerårig produktion, mens regnorme og mikroorganismer arbejder med at udvikle jordens frugtbarhed.

Hver produktionsgren har sin egen værdi, men den største mulighed ligger i samspillet mellem dem. Det er her, regenerativt jordbrug kan åbne for en grundlæggende ny forståelse af landbrugets produktivitet. Et produktionssystem kan vurderes på mere end dets årlige høstudbytte. Det kan også vurderes på, hvor effektivt det udnytter solenergi, hvor mange forskellige fødevarer det producerer, hvor meget ekstern energi det kræver, og hvordan det udvikler jordens frugtbarhed over tid.

Spangmosegaard er endnu under udvikling, men Michael Kjerkegaard viser allerede, hvordan disse principper kan omsættes til en konkret markplan, en græsningsplan og en vision for en helt ny type landbrug. Et landbrug, hvor dyr og planter ikke blot er produkter, men aktive medspillere i produktionen.

Og hvor målet ikke alene er at høste værdien af jorden i dag, men også at gøre den mere frugtbar for de kommende generationer.

Kilder og videre læsning

  1. Økologisk Nu (15. oktober 2026): Grise pløjer runde øko-marker ved Vejle. Reportage af Uffe Bregendahl om Spangmosegaard og de cirkelformede marker.
  2. FRDK (30. september 2026): Ny landbrugsmodel skal kunne lønne en nystartet landmand. Om Michaels ambitioner for bedriftens økonomi og etableringsmuligheder.
  3. SAGRO (4. juli 2024): Kvægbrug med naturen som aktiv partner. Portræt af Eskelyst, holistisk afgræsning og udviklingen i jordens humusindhold.
  4. Innovationscenter for Økologisk Landbrug (16. december 2024): Hvad er regenerativt landbrug? Holistisk management. Podcast med Michael Kjerkegaard om hans faglige udvikling og praktiske erfaringer.
  5. Michael Kjerkegaard (2026): Fremtidens landbrug i Danmark?. Beskrivelse af Spangmosegaards samlede produktionssystem og langsigtede mål, gengivet på LinkedIn.
  6. Food & Bio Cluster Denmark (20. maj 2026): Netværk for Regenerativt Landbrug & Netværk for Husdyrproduktion. Arrangement på Spangmosegaard om regenerativ drift og holistisk afgræsning.
  7. Michael Kjerkegaard (2026): Arbejdskraft bliver en af de største udfordringer i fremtidens landbrug. Om udvikling af nye løsninger til græsning og beskyttelse af gæssene.
  8. Økologisk Landsforening (6. marts 2026): Michael Kjerkegaard fortsætter som forperson for Økologisk Landsforening.

Mød de regenerative landmænd